Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dennis Kristensen: Forligskvinden kræver en aftale i dag - ellers får vi konflikten

I en Facebook-video fortæller FOA-formanden, at parterne har fået et ultimatum af forligskvinde Mette Christensen.

Formand for FOA Dennis Kristensen før forhandlinger i Forligsinstitutionen i København, onsdag den 11. april 2018.
Formand for FOA Dennis Kristensen før forhandlinger i Forligsinstitutionen i København, onsdag den 11. april 2018.

Enten lander der en overenskomstaftale i dag, eller også bliver Danmark ramt af en storkonflikt fra næste uge.

Sådan lyder meldingen fra forligskvinde Mette Christensen ifølge FOA-formand Dennis Kristensen. Det fortæller han i en kort Facebook-video, hvori han orienterer 2.000 tillidsrepræsentanter, der i dag er samlet i Odense.

»Hun (Mette Christensen, red.) har mindet os om fra starten, at man ikke må referere, hvad hun siger, så jeg håber ikke, hun hører det her: At hvis ikke vi bliver enige i løbet af den her forhandlingsrunde, så er det slut. Så kommer vi ikke til at møde hende mere. Så det er sidste frist,« siger Dennis Kristensen i videoen.

Forhandlere fra det kommunale, regionale og statslige område mødtes tirsdag kl. 10 for at fortsætte forhandlingerne. De forhandlinger pågår fortsat.

Er der ikke fundet en løsning mellem parterne inden kl. 23.59 i aften, står Danmark over for en kommende storkonflikt. Hvis det bliver udfaldet, vil strejken begynde 22. april, mens en lockout kan begynde fra 28. april.

Der er dog også den mulighed, at forligskvinden, trods den melding hun tilsyneladende har givet Dennis Kristensen, udskyder konflikten med op til yderligere 14 dage. Det kan hun gøre, hvis hun ser tegn på fremgang i forhandlingerne og vurderer, at en aftale er inden for rækkevidde med lidt ekstra forhandlingstid.

Du kan her få et overblik over, hvordan en konflikt vil påvirke dig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.