Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den præcise dræber, der blev sendt mod den syriske luftbase

Da USA angreb en luftbase i Syrien i sidste uge, brugte de Tomahawk-missilet. Det udmærker sig ved at ramme millimeter-præcist over store afstande, og har været blandt amerikanernes foretrukne våben siden den første Golfkrig i 1991.

Arkivfoto. Da USA angreb en luftbase i Syrien i sidste uge, brugte de Tomahawk-missilet. Det udmærker sig ved at ramme millimeter-præcist over store afstande, og har været blandt amerikanernes foretrukne våben siden den første Golfkrig i 1991.
Arkivfoto. Da USA angreb en luftbase i Syrien i sidste uge, brugte de Tomahawk-missilet. Det udmærker sig ved at ramme millimeter-præcist over store afstande, og har været blandt amerikanernes foretrukne våben siden den første Golfkrig i 1991.

Da USAs præsident Trump angreb den syriske luftbase Shayrat i Syrien, som respons på angreb med kemiske våben i sidste uge, skete det med et af de seneste 20 års mest brugte våben. De 59 Tomahawk-missiler blev affyret fra krigsskibene USS Porter og USS Ross i den østlige del af Middelhavet. Tomahawk-missilerne er ultrapræcise, langtrækkende krydsermissiler, der med en tophastighed på over 800 kilometer i timen hurtigt kan slå til mod mål, der er op mod 2.500 kilometer væk. De bliver typisk affyret fra krigsskibe og ubåde.

Mens langtrækkende missiler normalt bevæger sig over jordens atmosfære, hvor der ikke er luftmodstand, så presser Tomahawk-missilernes turbojetmotor dem gennem luften tæt på landjorden, hvor de er vanskelige for en radar at opdage. De navigerer via GPS og TERCOM- og DSMAC-systemerne. TERCOM-systemet måler landskabets konturer og sammenligner det med missilets data, så missilet kan flyve lavere og undgå forhindringer. Det gør det muligt for missilet at flyve i 20-40 meters højde. DSMAC er et billedsystem, der sammenligner et billede af målet med det, som missilets kamera ser. Systemerne bliver suppleret af GPS-teknologi. På den måde kan missilet ramme sit mål ultrapræcist.

»Det er så præcist, at man kan affyre det i Middelhavet og ramme en garage i Berlin,« siger Karsten Marrup, der er chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

Ikke så udskældt som droner

Hidtil har missilernes største ulempe været, at det er nødvendigt at vide præcist, hvor man vil ramme, inden de bliver sendt af sted, hvilket stiller krav til opdateret information om fjenden. Men det er ved at ændre sig.

»På de nyeste versioner af missilet kan man ændre måldata undervejs, hvis der er brændstof nok, og endelig kan man lade det cirkle over målet, hvis det er nødvendigt at udskyde operationen lidt. Det er meget pålideligt, og amerikanerne har stor erfaring i at bruge det,« siger Karsten Marrup.

I modsætning til andre våben, der rammer på afstand som for eksempel droner, så bliver missilerne ikke udsat for overvældende kritik, fortæller Karsten Marrup.

»Det hænger sammen med, at de ikke bliver brugt mod bevægelige mål. Man kan altså ikke tage en konvoj med en klanleder ud med missilerne i en straffeaktion, der ville man bruge droner,« siger Karsten Marrup.

Det er dog ved at ændre sig i de nyeste versioner, der vil kunne ramme bevægelige mål.

Missilet blev udviklet i 1983, men først brugt i kamp under den første Golfkrig i 1991. Under Operation Desert Fox bombarderede amerikanerne mål med omkring 300 Tomahawk-missiler, der blev affyret fra krigsskibe og ubåde. Det viste sig at være en effektiv strategi.

»Det har altid været strategien at få overtaget i luften, men før sendte man fly, der fløj tæt sammen ind for at bombe mål, nu bruger man missilerne i stedet. Det har også betydet, at USA har engageret sig i kampe og ramt mål, som de ellers ikke ville have engageret sig i,« siger Karsten Marrup.

I 2009 gik det galt

Siden 1991 er missilet blevet brugt i en lang række krige. I 1998 brugte amerikanerne missilerne mod Irak i Operation Dessert Fox. Missilerne blev brugt mod en lang række militære hovedkvarterer under NATO-operationerne i det tidligere Jugoslavien i 1999. I 2003 sendte USA 800 missiler mod Irak i kampen mod Saddam Hussein. Ifølge Amnesty International og WikiLeaks gik det galt i 2009, hvor et angreb mod en al-Qaeda-base i Yemen uskadeliggjorde 14 mistænkte, men angiveligt også kostede 41 civile kvinder og børn livet. Missilet blev også brugt i kampen mod Libyen i 2011 og i Yemen i 2016.

Det er med andre ord blandt de foretrukne våben i de krige og operationer USA deltager i.

Det er kun amerikanerne og englænderne, der har missilet, der kan affyres fra skib, ubåd og fly. Selve sprænghovedet kan udskiftes, så det er muligt at vælge mellem konventionelt sprænghoved, klyngebomber og atombomber.

Den første brug af krydsermissiler som Tomahawk-missilet var under Anden Verdenskrig, hvor tyskerne fra 1944 brugte den flyvende bombe V1, der havde en rækkevidde på 250 kilometer og krævede store mål som for eksempel byer. I dag er det firmaet Raytheon, der står bag Tomahawk-missilet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.