Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den kritiske stemme fra Rigets fødegang har åbnet privatklinik på Østerbro

Tidligere fødselschef på Rigshospitalet, Morten Hedegaard, der i november sidste år proklamerede sin afgang fra Riget i ’protest’ over forholdene på fødegangen, har nu åbnet en privat klinik på Østerbro i København. Han har ikke fortrudt sit farvel.

Den tidligere klinikchef på Rigshospitalet, Morten Hedegaard (længst til højre), har deltaget i en række af de royale fødsler. Her har han netop været med på holdet, der tog imod de kongelige tvillinger, da kronprinsesse Mary lørdag den 8. januar 2011 fødte på Rigshospitalet.
Den tidligere klinikchef på Rigshospitalet, Morten Hedegaard (længst til højre), har deltaget i en række af de royale fødsler. Her har han netop været med på holdet, der tog imod de kongelige tvillinger, da kronprinsesse Mary lørdag den 8. januar 2011 fødte på Rigshospitalet.

Da daværende klinikchef på Rigshospitalets fødeafdelingen, Morten Hedegaard, i november 2016 rundsendte en mail til sine medarbejdere, hvor han fortalte, at han havde besluttet at stoppe som chef efter 14 år, og senere fortalte om sin beslutning i Dagbladet Politiken, satte hans smæk med halen gang i en voldsom debat om forholdene for landets fødende kvinder og personalet på fødegangene.

Morten Hedegaard kunne ikke længere kunne have det ultimative ansvar for patienternes behandling og medarbejderes trivsel, skrev han til sine medarbejdere. Og efterfølgende understregede han i interview, at de forhold, som både medarbejdere og fødende udsættes for, bliver ringere og ringere. I en grad, så han periodevis havde svært ved at sove om natten.

Med et blev Morten Hedegaard – en af landets med profilerede læger, der også har taget imod flere af kongefamiliens børn – den største eksponent for et sundhedssystem, der i dag presser sine medarbejdere i bund med negative konsekvenser for både medarbejdernes trivsel og patienternes helbred. Og det i en grad, at mange ganske enkelt siger op.

Modstanden mod den årlige toprocent besparelse, som hospitalerne er underlagt, er også efterfølgende kommet yderligere til debat på Christiansborg, hvor blandt andet DF taler for at afskaffe den. I et nyhedsbrev henviste Kristian Thulesen Dahl da også direkte til Hedegaard.

Allerede da Morten Hedegaard i november valgte ikke at genansøge sin egen stilling, som udløb den 1. februar 2017, var han i forhandlinger om at overtage en privat klinik. Han havde besluttet, at fremtiden ikke lå det offentlige sundhedssystem. I marts åbnede Morten Hedegaard derfor en privat klinik på Østerbro i København med speciale i gynækologi, graviditet og fertilitet.

Vidste du allerede, da du sendte mailen til dine ansatte, at du ville gå den private vej og overtage en privat klinik fra en kollega?

»Nej, det vidste jeg ikke, men jeg var i forhandlinger. Jeg sagde op ultimo november og underskrev købskontrakt i januar,« siger Morten Hedegaard - og fortsætter:

»Jeg vidste, at min kontrakt udløb den 1. februar 2017. Så den timing var betinget af mit kontraktudløb. Jeg vidste jo, at da jeg ikke ville genansættes i min stilling, så var jeg nødsaget til at finde ud af, hvad der så skulle ske.«

I sin tid blev det udlagt som om, at du tog dit tøj og gik i protest over forholdene på Riget. Var det så reelt det, du gjorde, når din kontrakt udløb og du ville en anden vej?

»Mit perspektiv var det, jeg skrev til mine medarbejdere. Der havde været for mange dage i rød zone, og det skrev jeg til mine folk, som forklaring på, at jeg ikke ville blive på Rigshospitalet. Jeg ved ikke, om man skal kalde det en protest. Men det var en frustration, som jeg havde haft i langt tid, som jeg havde grublet over i lang tid og havde haft søvnløse nætter over. Det er jo ikke bare et job, men en livsstil, og dem man er chef for, er man ikke bare chef for. Det er også mit sociale netværk. Så det er en meget kompleks beslutning at tage.«

Din afgang var med til at sætte gang i en stor debat om vores sundhedssystem. Hvad mener du om indholdet af den debat, der opstod i kølvandet på din afgang?

»Jeg havde ikke selv designet den debat, der opstod i kølvandet på min afsked. Det var på mange måder en tilfældighed, der kom sig af, at jeg skrev en mail ud til mine medarbejdere, som strengt taget ikke handlede om, at jeg sagde op, men at jeg ikke genansøgte min stilling på Rigshospitalet. Jeg ved selvfølgelig ikke, om jeg havde fået stillingen, hvis jeg havde søgt den, men det signalerede personer ovenfra i systemet. Men når forløbet blev, som det blev, så er jeg ikke utilfreds med, at nogle af de frustrationer, jeg har haft gennem årene, blev bredt ud, og at andre har forholdt sig til dem. I den bedste af alle verdener kan det være med til at gøre, at nogle af de ting, der har været sindssygt frustrerende for mig, kan blive løst, uanet jeg ikke selv sidder i den rolle længere. Så kan det måske blive en fordel for min efterfølger.«

Hvornår besluttede du dig for, hvad du så ville?

»Da jeg besluttede mig for, at jeg ikke skulle være på Riget, så jeg efter alternativer. Jeg havde ikke lyst til at træde et trin ned af stigen og blive underlagt en ny chef. Det er ofte en dårlig kombination, både for en selv og den nye chef. Han skal ikke have den gamle chef i stalden. Jeg ville sikkert kunne søge job på nogle af nabohospitalerne, men havde jeg fået en overlægestilling på et andet hospital, ville de grundlæggende problemer være de samme. Derfor valgte jeg en anden løsning.«

Men hvorfor den løsning, altså egen praksis?

»Hvad skal jeg sige. Det er ligesom at starte et nyt kapitel, kan man sige. Da jeg havde tænkt tanken igennem, kom jeg frem til, at nu starter tredje halvleg af mit arbejdsliv. I det nye arbejdsliv er jeg min egen herre. Her kan jeg selv bestemme tempoet og kvaliteten af det, jeg laver.«

Hvad udbyder du i din nye praksis?

»Jeg kan se patienter i speciallægepraksis. Både kvinder med underlivsproblemer og med graviditetsproblemer. Der er et overlap til mit gamle arbejde, men der er bestemt nogle nye patientgrupper, som jeg har haft mindre med at gøre tidligere. Man bliver som oftest henvist af sin egen læge.«

Har du en følelse af, at du nu får noget af det, du ikke følte du fik på Rigshospitalet - bl.a. mere tid til patienter?

»Nu er det lidt tidligt at lave vidtgående konklusioner, men jeg tør godt sige, at man her er med til at bestemme og lægge politik i forhold til forholdene, og så er det klart, at det her arbejdsliv kommer tættere på patienten, og at jeg derfor hurtigere får direkte feedback på, om der er tilfredse eller ikke tilfredse.«

Når man er utilfreds på en arbejdsplads - sådan har vi alle det jo indimellem - kan man vælge at gå, men man kan også vælge at forsøge at ændre det indefra. Hvorfor valgte du at gå selv - frem for at ændre det system, du var utilfreds med?

»Det var egentlig også noget af det, min kollega og chef på Rigshospitalet havde som kommentar, da jeg sagde, at jeg havde været her så lang tid, og at jeg ikke ville søge min stilling igen. Hvis man er utilfreds med tingenes tilstand, så må man blive og kæmpe videre, sagde han. Han antydede lidt, at det var krysteragtigt at forlade hospitalet, hvis jeg ikke var tilfreds. Jeg forstår godt, at man kan sige sådan, men hvis man har været der i 14 år, så har man vel også gjort sit? Jeg løb ikke fra posten ved den første lejlighed.«

Da du valgte ikke at genansøge din stilling med henvisning til besparelser, skyldes det da pludselige besparelser eller et mere langstrakt forløb med besparelser over år?

»I mit perspektiv har det været en gradvis proces. De der berømte to procent, det har været hårdt. Når man har haft en produktionsvirksomhed og siger, at man skal gøre det to procent billigere, så vil mange sige forsøge at stramme sig an, så de første år kan det lade sig gøre. Men når ens idekatalog over besparelser er ved at være brugt, så bliver det i tiltagende grad uladsiggørligt. Det har været en rolig og gradvis stramning.«

I dagene efter din beslutning kom frem, og debatten rasede, kom der flere tal på banen, der viste, at der faktisk var kommet flere jordemødre til det samme antal fødende. Er det korrekt?

»Nogle af de modsvar, der kom på, at travlheden var stigende, var at lave en simpel kalkule. Man kan ret nemt identificere antallet af jordemødre, og så kunne man se, at fødselstallet var stabilt, og så kunne man se, at der var kommet flere jordemødre. Men det er ren manipulation. Der er sket en jobglidning, så nogle arbejdsopgaver, der var optaget af sygeplejersker, er blevet overtaget af jordemødre. Det har været en meget hensigtsmæssig måde at planlægge på, fordi der var mangel på sygeplejersker, og jordemødrene sagtens kunne overtage det arbejde, som sygeplejerskerne havde. Min oprigtige opfattelse er, at tingene er blevet forværret. Der er blevet mere travlt over tiden,« siger Hedegaard og fortsætter:

»En fødegang er ikke en produktionsvirksomhed, hvor der ruller ens produkter gennem virksomheden hver dag. De ændrer sig hele tiden. Arbejdsopgaverne ændrer sig med kvindernes vægt og alder, og det faglige indhold i ydelsen ændrer sig over tid. Så det er en kompleks opgave at belyse travlheden. For nogle år siden besluttede man sig for at sætte flere fødsler i gang, men det betød, at tiden på den enkelte fødsel ændrede sig, fordi man bruger mere tid på kvinder, der får sat fødslen i gang. Problemerne var så, at dengang - da vi ligesom fik den indsigt, at hvis vi satte flere fødsler i gang kunne vi redde nogle flere børn fra at dø - så ville den taktiske leder sige til politikerne, at vi vil gøre sådan og sådan, men vi gør det ikke, før vi får pengene. Men mange og derunder mig selv tænker, at når først vi ser de sundhedsfaglige gevinster, så går vi ikke på kompromis - så er vi ikke taktiske nok. Så vi begynder at lave forbedringerne, før vi får ydelserne for det. Der er et moment af dødsspiral over det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.