Nomineret til Årets Dansker 2016

Den dansende Lego-direktør

I september 2004 overlod Keld Kirk Kristiansen topposten til Jørgen Vig Knudstorp. Der blev stillet mange spørgsmål til hans evner og erfaring. Rakte de? Kunne han redde Lego? Det kunne han. Men hvem er direktøren, der begejstret danser over Legos resultater?

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Legos dansende topchef Jørgen Vig Knudstorps elsker at dagdrømme. Dansen blev en del af hans signatur, da han i 2015 fremlagde endnu et jubelresultat for Billund-virksomheden på den jyske hede.

Dagdrømmene har været en del af ham siden barndommen. Og netop dér ved uskylden – barndommen – må et portræt og en fortælling om en direktør for en legetøjskoncern naturligt begynde.

Om end der skal slås et smut omkring hans præstationer som topchef for Lego. Det er jo dem, der gør, at Jørgen Vig Knudstorp kandiderer til hæderen som Årets dansker, fordi han har begrebet legoklodsen og forstået, at verdens børn gerne vil lege med en klods, der udfordrer fantasien og giver rum for leg. De voksne vil sige kreativitet.

Naturligvis er der mange flere facetter, men helt overordnet er det essensen af Lego-direktørens medicin, som fik bragt Lego væk fra død og undergang i begyndelsen af årtusindeskiftet og gjorde Lego til en virksomhed, som vi danskere igen er stolte af og vilde med, fordi den er bærer af vores kultur og bidrager til vores nationale identitet.

Virksom var miksturen blandt andet, fordi Jørgen Vig Knudstorps medicin passede som klods sat sammen med klods i ejerfamilien Kirks vision om at producere legetøj med et større formål: Det essentielle er at udvikle børns leg og læring.

Det er heller ikke kedsommeligt at kigge i Legos regnskabsalmanakker, siden han i 2004 som 35-årig fik vristet taktstokken fra ejeren Kjeld Kirk Kristiansen. Tal, kurver og grafer er stort set i hopla – lige bortset fra de første seks måneder i år, hvor det kneb med resultaterne på det amerikanske marked. Lego er en global succes. Virksomheden giver overskud, skaber rigdomme og arbejdspladser.

Her ville Jørgen Vig Knudstorp givetvis skrive en klædelig kommentar i marginen: Det er holdarbejde og en hel virksomhed, der har skabt resultaterne.

Hertil er der intet andet at sige end: Naturligvis.

Men i spidsen har han stået. Der er oven i købet anden gang, at Jørgen Vig Knudstorp kandiderer til Årets dansker. Første gang var i 2014.

Det med dagdrømmene var en af grundene til, at Jørgen Vig Knudstorp ikke lærte så meget i folkeskolen, fortalte han i 2006. Dengang sad vi og talte sammen i en stille tom restaurant tæt på Strøget i København en rum tid.

Jørgen Vig Knudstorp var et gammelklogt barn, en fætter klog, der talte i et væk, og som helst legede med sig selv. Favoritlegetøjet var Lego, siden blev astronomi en passion, indtil hans interesse for computernes mysterier blev vakt. Det var dengang for ikke så mange år siden, hvor computere var for de avantgardistiske og nørdede.

Søsteren huskede Lego-direktøren som et lille pjok, der var lidt kræsen, men også som en dreng, hvis kampgejst var større end de flestes. Hun forklarede, at det måske hang sammen med, at broren Jørgen ikke kom let til tingene, da han var yngre.

»Han giver ikke op. Ikke for selv at være noget – det er mere opgaven, der er drivkraften,« sagde hun.

Den økonomuddannede Jørgen Vig Knudstorp er vokset op i Snoghøj ved Fredericia tæt ved Lillebæltsbroen, hvor der var køer i baghaven, heste i cykelafstand og vand, hvor han satte blåmuslinger i vandet som sejlskibe. Hans mor var pædagog med stort P.

Netop kombinationen af det kreative og designmæssige med det matematiske og logiske vurderede Jørgen Vig Knudstorp dengang var ideelt for Lego, for sådan opfattede han også Lego: Et uhyre præcist matematisk system og samtidig et superkreativt materiale.

Han kaldte det »født med to vinkler«. Og tilføjede: »Jeg har altid som leder følt, at jeg er relativt god til at forstå strategi og finansiering, men samtidig også har empati og medfølelse.«

At tilværelsen kan være ubarmhjertig oplevede Jørgen Vig Knudstorp, da moren døde efter en ulykke, da han var 22 år.

»Det var et af de øjeblikke, hvor man føler, at man bliver voksen. Jeg flyttede hjem i den periode for at støtte min far. Da det hele var slut, da der var slukket for respiratoren, hun var blevet bisat, og jeg kom hjem til min lejlighed, greb jeg telefonen for at ringe og fortælle hende, at jeg var kommet godt hjem.«

Artiklen fortsætter under billedet:

Jørgen Vig Knudstorp er nærmest vokset sammen med Lego, hvor han har været topchef siden 2004.
Jørgen Vig Knudstorp er nærmest vokset sammen med Lego, hvor han har været topchef siden 2004.

Undervejs er Jørgen Vig Knudstorp nærmest vokset sammen med virksomheden og er så forlibt i Lego, at han har svært ved at forestille sig et andet job.

Topchefens kosmopolitiske rejsekalender levner ikke plads til interview i dag, men han har svaret på e-mailspørgsmål, hvor vi blandt andet har spurgt, hvordan man som menneske bevarer jordforbindelsen, når man som dig har vadet i succes i så mange år – hvordan undgår man at lade sig beruse?

Som et apropos til spørgsmålet vedhæftede vi, hvad han havde sagt om magten for ti år siden. Dengang sagde han, at magt korrumperer, og at han oplevede det på sin egen krop.

»Man bliver forvænt. Kaffen står på bordet, når man kommer, men man skal huske på, at man er et symbol på Lego, og at man har en pligt.«

Han tilføjede: »Magten er et instrument, der er givet dig i en meget betroet funktion. For at man som menneske kan rumme at fyre og skære ned, så bliver man nødt til at skrælle det menneskelige af. Det kan man næsten ikke rumme, men det skal man kunne og stadig være et menneske. Derfor skal magten bruges med omsorg, men omsorg skal ikke bruges med magt, fordi så bliver man styret af hensynet til andre mennesker, og så kan man ikke kan udfylde sin funktion. Medarbejderne forventer også, at jeg kan hæve mig over det enkelte menneskes situation, så Lego overlever. Men alt skal have et ‘hvorfor’.«

Jørgen Vig Knudstorps svar her i november 2016 lød:

»Man lytter til sine kunder, forbrugere, kollegaer og medarbejdere. Inden for det sidste døgn har jeg modtaget en særdeles frustreret mail fra en engelsk mor, hvis gave til hendes barn var blevet forkert leveret og uheldigt ’afsløret’. Jeg har en tilsvarende frustreret respons fra en detailhandler, som synes, vi er langsomme og bureaukratiske at arbejde med.«

»Lego-brandet er globalt relevant og appellerende, hvilket er charmerende, men det betyder også, at det er under overvågning og pres. Der er meget at leve op til, hele tiden. Så det er en ganske ydmyg opgave, og jo længere den varer, desto mere bliver jeg mindet om min ufuldkommenhed.«

De næste spørgsmål var, hvad ville han gøre, når stormen satte ind, og Lego befandt sig i orkanens øje, som den tidligere har gjort. Her skriver Jørgen Vig Knudstorp om, hvor livsvigtigt det er at have en god ejer, »der ved, at der altid kommer en krise igen. Så ja, vi ved godt, hvad vi skal, hvis det bliver sværere efter 12 år i streg med konstant fremgang, og vi ved godt, at vi er meget privilegerede og har oplevet en usandsynlig god udvikling. Deraf følger jo, at den ikke kan fortsætte for altid.«

»Sådan er det at drive virksomheden gennem årtier, og hvis man ikke indstiller sig på det, så kan man ikke leve i mere end et århundrede. Derfor er Lego-virksomheden blandt andet rustet ved at være gældfri og have en stærk ejer – Kirkbi. Dertil kommer risikostyring på godt niveau og nærhed til markedet.«

Et topjob koster, det må selv Jørgen Vig Knudstorp sande. For ti år siden fortalte han, at han ikke havde »ofret sine små unger og kone« på karrierens alter.

Vi spurgte: Hånden på hjertet – kan du stadig sige det?

»Næ, det kan jeg nok ikke altid. Vanessa og jeg er da heldigvis stadig gift, nu med fire børn i alderen ni til 15 år. Nære relationer i familien betyder fortsat meget for mig. Det tror jeg, ingen tæt på mig er i tvivl om.«

»Omvendt ville jeg også lyve, hvis jeg ikke sagde, at der er dage, hvor både hustru og børn føler, at det er, som om jeg har en anden familie »ved siden af«, fordi jeg kan være fjern eller meget væk. Ind imellem skal man beslutte sig for: Nu er jeg her hjemme. Men alt i alt, vi er tætte og har ikke tabt hinanden i tiden, der er gået.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.