Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den alternative guide til Folkemødet: Det kan du også opleve

Djøfstortion byder på andet end politiske debatter. For eksempel djævlesnak, isdessert og lydrejser. Berlingske bringer en alternativ guide til de tusindvis af arrangementer.

Stilhed før stormen inden Folkemødet for alvor går i gang. Folkemødet 2017 afholdes i Allinge på Bornholm fra den 15.-18. juni. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)
Stilhed før stormen inden Folkemødet for alvor går i gang. Folkemødet 2017 afholdes i Allinge på Bornholm fra den 15.-18. juni. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)

For at starte med dem, der er rigtig mange af på Folkemødet: Akademikerne. Fredag eftermiddag kl. 15 til 16. på Grønbechs Hotel spørges der: Kan Djøf’erne nok?

Det ved man så ikke. Men sikkert er det, at der i debatten mellem folk fra ministerier, CBS, kommuner og ja, Djøf vil kunne forekomme ord som »borgerinddragelse«, »faglighed« og »kompetencer.«

Folkemødet kaldes også Djøfstortion på grund af de righoldige mængder embedsmænd, spindoktorer, chefer og offentligt ansatte, der tager fri fra arbejde, rejser til Bornholm for at mødes med kollegerne igen i Allinge.

Er akademikere et fjendebillede for en, kan man gå en cru op i kampen mod det onde kl. 15-16 også fredag. Her taler præst Lars Messerschmidt med Ekstra Blad-redaktør Lisbeth Langwadt under titlen Besat af djævlen og fortæller, hvordan djævleuddrivelse foregår. Og det sker ved Allinge Røgeri.

Har man deltaget i denne opbyggelige indføring i fjernelse af ondets rod, kan det skyldes, at man har fået lagt en god bund samme dag kl. 14-14.30, hvor DF’s Peter Skaarup afslører opskriften på sin kølige isdessert og viser, hvordan han tilbereder den. Det sker, uden sammenhæng i øvrigt, på Cirkuspladsen.

Fredag kan selv holdningsmennesker og journalister få brug for at rense stemmebånd og væsentlighedskriterier, når Ergoterapeutforeningen arrangerer morgenbadning. Det sker 7.30- 8.00 på Kæmpestranden.

Derefter ligger det jo lige for, at få Advokatrådet til at give den gas om kørselsfradrag, og hvad Airbnb betyder skattemæssigt. Den skatteretlige skadestue med vidende personale på podiet foregår flere gange i løbet af Folkemødet. Blandt andet fredag kl. 12.00-13.00 i Danchells Anlæg

Frisk fra bølgen blå er der mere natur af den pikante slags, når Professor Michael Palmgren og hjerneforsker Peter Lund Madsen taler om sex mellem planter og mellem mennesker. Om sex mellem de to livsformer også omtales, bliver interessant at erfare. Det sker kl. 8.00- 8.55 på Allinge Havn, lørdag.

Også lørdag er der Folkemødeløbet på fem kilometer. Hvorfor Bryggeriforeningen arrangerer det, kan man kun gætte på. Men det er kl. 7.30-08.30 på Kæmpestranden.

Søndag fortsætter løjerne, der i 2016 i gennemsnit trak 25.000 besøgende om dagen.

Morgenyoga. Morgensamling, hygge og sang på seniormanér. Politisk citatquiz. Og hvis  lyden af ord fra velmenende mennesker med gode tanker på samfundets indretning skal i balance, så er der radiobiograf med eksperimenterende lydrejser fra Kiev, Minorca og Ochamchire. Dansk Folkeoplysnings Samråd står bag, og det er kl. 9.30-10.00 på Cirkuspladsen.

Se meget mere på Folkemødets kalender.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.