Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Demente ældre spiser faretruende mange piller

En kortlægning viser, at ældre med demens får medicin, som de generelt bør undgå.

Arkivfoto. En kortlægning viser, at ældre med demens får medicin, som de generelt bør undgå. Foto: Morten Dueholm
Arkivfoto. En kortlægning viser, at ældre med demens får medicin, som de generelt bør undgå. Foto: Morten Dueholm

Det er en usædvanlig stor cocktail af piller, som ældre med en demenssygdom spiser.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalt Videnscenter for Demens, hvor man har set på medicinforbruget i 2014 hos hele den danske ældrebefolkning fra 65-års-alderen og opefter.

17 procent af ældre med demens får mindst ti forskellige lægemidler, når eventuel demensmedicin er regnet fra.

For ældre uden en demens-diagnose drejer det sig om blot syv procent, der får så mange forskellige typer medicin.

Professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, mener, at tallene er alarmerende.

»Det enkelte lægemiddel kan meget vel være den rigtige behandling af et symptom, men for meget medicin kan være livsfarligt for mennesker med demens«, siger leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, der også er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Det gælder særligt for meget af den medicin, der generelt advares om til ældre mennesker.

Kortlægningen viser nemlig også, at 45 procent af ældre med demens er i behandling med mindst ét risikopræparat, mens det blot gælder 30 procent af ældre uden demens.

Generelt er ældre mere sårbare over for bivirkninger end yngre, men har patienten også en demenssygdom, er risikoen for bivirkninger endnu større.

»En person med demens har svært ved at reagere på bivirkninger og fortælle lægen om sine symptomer.«

»Bivirkningerne kan for eksempel være svækket mobilitet, balanceproblemer og uklarhed i hovedet, hvilket alt sammen øger risikoen for fald og påvirker det daglige funktionsniveau«, siger Gunhild Waldemar.

Studiet er baseret på registerdata for de borgere over 65 år, der indløste recepter på lægemidler i 2014 i Danmark.

Håndkøbsmedicin indgår ikke i studiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.