Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De unge vil hellere være ingeniører end designere

En del flere unge ønsker at læse til ingeniør. Det viser fordelingen af kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser. Samtidig er søgningen mod uddannelsen som designer faldet med 38 procent.

Studerende på Aarhus Universitet.
Studerende på Aarhus Universitet.

Hvilken titel drømmer de unge om at træde ud på arbejdsmarkedet med?

Hvis man kaster et blik på fordelingen af dette års kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser, tegner der sig et billede af en ungdom, der hellere vil konstruere og planlægge som ingeniører end at arbejde kreative som designere.

Søgningen mod uddannelsen som civilingeniør er vokset med 14 procent flere ansøgere end sidste år, mens diplomingeniør-uddannelsen har fået 14 procent flere ansøgere. Det viser opgørelsen fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

I en pressemeddelelse fra ministeriet glæder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sig over fremgangen hos ingeniør-fagene.

”Vi har brug for dygtige ingeniører. Det er derfor positivt, at søgningen mod de tekniske uddannelser igen stiger. Det er arbejdskraft, som vores virksomheder har efterspurgt længe. Fra politisk side har vi samtidig opfordret til, at man søger ind på uddannelser, hvor der er gode fremtidsmuligheder. Det budskab ser ud til at være forstået blandt de unge,” siger Søren Pind i pressemeddelelsen.

Uddannelses- og forskningsministeriet melder om, at søgningen mod de tekniske uddannelser på både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter i det hele taget er blevet øget.

Til gengæld er søgningen mod de mere kunstneriske bacheloruddannelser faldet.  38 procent færre unge ønsker eksempelvis i år at begynde uddannelsen som designer.

Læreruddannelsen, der sidste år fik en markant stigning i antallet af ansøgere, holder i år fast i det høje niveau og har igen fået over 2000 ansøgninger via kvote 2.

Det endelige antal ansøgere til de videregående uddannelser i 2017 bliver først talt op, når fristen for at søge via kvote 1 udløber 5. juli, oplyser ministeriet.

56.042 personer har i år søgt en videregående uddannelse som 1. prioritet via kvote 2. Det er et svagt fald på cirka én procent i forhold til sidste års tal på 56.794.

24.843 har søgt en professionsbacheloruddannelse, 22.821 har en bacheloruddannelse på et universitet, mens 8.378 har en uddannelse et erhvervsakademi som 1. prioritet.

Tal rettet i artikel kl. 16.06.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.