Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»De stemmer med fødderne«

Det siger gymnasierne om elevernes forhold til naturvidenskab:

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Allerød Gymnasium (stx) 18,2 pct., rektor Kirsten Schiellerup:
Jeg tror, det i høj grad skyldes Allerøds demografiske sammensætning. I vores område er befolkningen generelt meget uddannelsesorienteret, og de unge går hurtigt i gang med en videregående uddannelse. Vi kan også se, at der er mange af de unges forældre, der har naturvidenskabelige uddannelser. Vores naturvidenskabslærere har et godt renommé. De er meget engagerede og inspirerende og vægter, at eleverne er »ude i virkeligheden« i forbindelse med undervisningen. For at støtte op om naturvidenskab har vi i år i samarbejde med DTU et tilbud til elever, der regner med at søge videre på en naturvidenskabelig videregående uddannelse, om at lære mere avanceret matematik, hvilket vil lette deres overgang fra gymnasiet til f.eks. DTU eller KU.«

Christianshavn Gymnasium (stx) 6,0 pct., rektor Troels Vang Andersen:
Det er korrekt, at vi har få, der vælger den vej. Vi har rigtig mange elever, der bliver studenter og går videre på en universitets­uddannelse. Det er bare ikke en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Det skyldes karakteristika ved det område, vi ligger i. Vi har rigtig mange forældre, der kommer fra den kreative klasse. De er typisk journalister eller er uddannede inden for fag som design, arkitektur og filmvidenskab. Det er også den vej, de unge typisk går, og hvis de er samfundsfaglige, vælger de for eksempel at læse statskundskab. To af vores ni studieretninger er dog naturvidenskabelige. Eleverne stemmer med fødderne.

TEC Ballerup (htx) 53,7 pct., vicedirektør Morten Emborg:
Generelt er de tekniske gymnasier bedre til at få de unge hurtigt i gang med uddannelse end det almene gymnasium. Vores elever er mere målrettede og tager ikke helt så ofte et sabbatår. Det tekniske gymnasium er jo skræddersyet til, at eleverne kan tage de hurtige skridt ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. På vores skole har vi tradition for et tæt samarbejde med DTU, og det er indlysende, at når eleverne kan se en klar og tydelig vej ind på en videregående uddannelse, så er de nok også mere tilbøjelige til at følge den vej. Der er sikkert mange forklaringer på, at vi ligger så højt, men jeg tror, at vores samarbejde med DTU er meget væsentligt.

EUC Lillebælt i Fredericia (htx) 20,5 pct., rektor Lars Hansen:
Det er lidt uforklarligt. Vores elever går i gang med videregående uddannelser, og vi har også meget fokus på det i vores undervisning, men det kan godt være, at de går lidt senere i gang. Fredericia er traditionelt en industritung arbejderby, hvor det ikke har været så normalt for unge mennesker at tage en studentereksamen eller en videregående uddannelse. En af årsagerne til, at der går lidt flere år, før vores unge går i gang med en uddannelse, kan være, at vi ikke har ret mange videregående uddannelser i vores område. De unge skal som regel rejse til enten Odense, Aarhus eller endnu længere væk for at uddanne sig. Her i byen er det reelt kun maskinmesterskolen, der er relevant for vores elever.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.