Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De sidste søstre: »Ingen af os er udødelige«

I næsten 160 år har Skt. Joseph Søstrene grundlagt og drevet skoler og hospitaler i Danmark. Men tiden har været hård ved den katolske orden, som ikke kan tiltrække nye søstre og nu har kurs mod en lukning.

»Jeg vil være ked af det, når vi ikke længere kan benytte kirken og indgå i det fællesskab, der er her. Men det er jo sådan, det er, og jeg har prøvet det før at måtte forlade et sted, jeg har været glad for,« siger søster Henrika, som i 2001 kom til Danmark fra Island. Foto: Nils Meilvang
»Jeg vil være ked af det, når vi ikke længere kan benytte kirken og indgå i det fællesskab, der er her. Men det er jo sådan, det er, og jeg har prøvet det før at måtte forlade et sted, jeg har været glad for,« siger søster Henrika, som i 2001 kom til Danmark fra Island. Foto: Nils Meilvang

For Marianne Bode er det med Sankt Joseph Søstrene, som det er med livet.

Det har en begyndelse, så er der en opblussen, hvor alt er fint og godt, hvorefter man bevæger sig langsomt mod slutningen. På et tidspunkt er det forbi, men man lever videre gennem sin familie og erindringen om én.

»Ingen af os er udødelige, og det gælder også for vores orden. Vi er nok de sidste søstre, og en dag er der ikke flere tilbage af os her i landet,« siger søster Marianne Bode, som er provencialpriorinde for Sankt Joseph Søstrene i Danmark, et katolsk ordenssamfund.

I næsten 160 år har søstrene været en del af det danske samfund, som de har været med til at præge og udvikle ved ikke mindst at grundlægge og drive en stribe velrenommerede hospitaler og skoler.

I ordenens velmagtsdage i 1940erne og 1950erne var der over 500 søstre, som bl.a. var med til at behandle tusindvis af syge og hjælpe med at bringe et stort antal nyfødte københavnere til verden på Skt. Joseph Hospital i Griffenfeldsgade.

Tusindvis af elever er ligeledes gennem årene blev undervist på private katolske skoler som Institut Skt. Joseph på Østerbro, der er grundlagt af søstrene – ligesom i øvrigt søsterskolen på Frederiksberg Jeanne d’Arc skolen, der ved en ulykkelig fejl blev bombet af de allierede under Anden Verdenskrig.

De seneste to-tre årtier har også været hårde ved Skt. Joseph Søstrene. I dag er der blot 35 søstre tilbage i Danmark. En enkelt – Marianne Bode – er 57 år, en anden søster er også under 60 år, og ellers er resten af søstrene over 70 år.

Den ældste er 94 år, og ca. halvdelen bor på ordenens eget plejehjem. Det vil sige, at der blot er 17 aktive søstre, heraf ni i København, og i den situation har søstrene nu valgt – med Vatikanets tilladelse – at afhænde ordenens imposante hovedsæde med kloster, Immaculata Kirken og plejehjem på den godt 10.000 kvadratmeter store grund på Strandvejen i København.

Der har Skt Joseph Søstrene haft til huse siden 1905. Men om to år er det slut. Da må søstrene flytte, når Lejerbo går i gang med at bygge et stort plejehjem samt seniorboliger for Københavns Kommune.

En epoke er slut

Kommunen har lovet, at søstrene vil blive genhuset sammen, formentlig i »Slottet« i »De Gamles By« på Nørrebro, og aftalen er også, at søstrene vil kunne råde over et antal boliger – formentlig ti – når den nye institution på grunden på Strandvejen slår dørene op i 2019/20.

Men Marianne Bode og de andre søstre lægger ikke skjul på, at salget også markerer, at en epoke er ved at være slut. Det kan ikke være anderledes, når man bliver færre og færre og ældre og ældre.

»Det bliver selvfølgelig svært og vemodigt at skulle sige farvel til stedet, hvor man har været glad for fællesskabet med så mange dejlige mennesker. Men vi må også indse, at det ikke kan blive ved med at fortsætte. Vi har talt om det i lang tid, og nu må det være,« siger søster Johanne Marie, 80 år.

Hun var tidligere forstander for fællesskabet, kommunitetet, på Strandvejen, og arbejdede i mange år »ude i byen« som socialpædagog, ligesom hun har været leder for en daginstitution under Ensomme Gamles Værn.

Søstrenes danske kald

Ligesom Marianne Bode og hovedparten af søstrene stammer hun fra Tyskland. Sådan har det også været i et historisk perspektiv. I en periode kom en del søstre ind i ordenen fra indvandrede katolske, polske familier, som arbejdede i roemarkerne på Lolland. Men ellers er det primært søstre fra andre europæiske lande, som har udgjort ordnenen i Danmark.

Deres kald har været at tage på mission, ikke for at omvende alle danskere til katolicismen, men for »at hjælpe de syge med at blive raske og de fattige med at komme i skole«, som Marianne Bode formulerer det.

Kun tre af de nulevende søstre stammer fra Danmark, og den seneste tilkomne søster aflagde de evige løfter, som binder én til den katolske kirke, helt tilbage i 1995. Siden er der ikke kommet andre til. Og det salg og den lukning af hovedsædet, som nu er under forberedelse, opfattes af søstrene som en uafvendelig udvikling og et »tidens tegn«.

Folk kan klare det hele selv og har ikke som tidligere brug for en tro at støtte sig til. Man ser heller ikke længere de store familier med mange børn, hvor en af pigerne måske ville vælge at blive søster.

»Den tid er forbi. Troen er på tilbagegang i hele den vestlige verden, og andre ordener oplever samme udvikling, som vi gør her i Danmark,« siger Marianne Bode, der understreger, at en lukning af selve ordenssamfundet først bliver en realitet, »når den sidste af os dør«.

Midt i en tid med tilbagegang for de kristne trosretninger, er det dog også tankevækkende, at der hos stadig flere danskere kan spores en søgen mod det åndelige. Den klart største aktivitet hos Skt. Joseph Søstrene de senere år har således været driften af søsternes retrætecenter »Stella Matutina« i Kokkedal, hvor danskere med behov for at stoppe op og tænke over livet kan indkvartere sig i en weekend.

Uafhængig af kirkesamfund, men med udgangspunkt i den kristne religion kan man her – »i en atmosfære af stilhed og bøn« – få mulighed for at lytte til Gud og også søge »åndelig vejledning« fra søstrene på stedet. Ifølge Marianne Bode er interessen stigende, og i nogle weekender er man oppe på 16-18 deltagere, primært kvinder.

Mister kirken

Det er dog ikke nok til at skabe håb om en ny opblomstring for Skt. Joseph Søstrene, som også har måttet afhænde hovedparten af de fem skoler, som søstrene har været med til at grundlægge. Senest har man skilt sig af med Skt. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup, som ordenen fik bygget i 1888 på en grund, man fik overdraget af kammerherreinde Berling, der var gift med Berlingskes daværende ejer, Carl Berling. Tilbage er nu kun skolen på Østerbro, Institut Skt. Joseph.

Med salget af hovedsædet på Strandvejen mister søstrene også råderetten over Immaculata Kirken med de smukke glasmalerier af den belgiske kunstner Gustave Ladon, hvor der hver dag holdes messe.

»Jeg vil være ked af det, når vi ikke længere kan benytte kirken og indgå i det fællesskab, der er her. Men det er jo sådan, det er, og jeg har prøvet det før at måtte forlade et sted, jeg har været glad for,« siger søster Henrika.

Hun kom således til København i 2001 efter 37 års virke i ordenen på Island, hvor man måtte skride til en lukning, da der til sidst kun var tre søstre tilbage. På Island arbejdede de tre bl.a. i børnehaver og skoler, hvor en af dem bl.a. underviste den senere præsident Vigdis Finnbogadóttir. I dag fungerer søster Henrika bl.a. som en slags kordegn ved kirken.

Når det en dag også er slut med ordenen i Danmark, er håbet, at søstrene på forskellig vis vil være til stede i erindringen hos danskerne. Marianne Bode hæfter sig bl.a. ved, at skolerne har bevaret deres navne, at der er opsat en mindeplade for de første søstre ved Garnisonskirken, og at et område ved det hospital, man på et tidspunkt drev i Aalborg, har fået navnet Skt. Joseph Parken.

»Jeg synes godt, at vi kan tillade os at sige, at vi har sat vores præg på det danske samfund, og at der også vil være noget, der lever videre, når vi er væk,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.