Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De første danskere var mørke i huden

Vi dykker ind bag DRs ambitiøse dokumentarserie »Historien om Danmark«, der sætter fokus på de første danske bønder, der kom fra Mellemøsten.

Sådan forestiller man sig, at den første danske bonde så ud - en indvandrer fra Sydeuropa og Nærøsten.
Sådan forestiller man sig, at den første danske bonde så ud - en indvandrer fra Sydeuropa og Nærøsten.

Hvor kommer vi, altså danskerne, fra?

Det spørgsmål var i den grad oppe at vende i DRs allerede meget roste første afsnit af dokumentarserien »Historien om Danmark«, der havde premiere søndag aften med skuespilleren Lars Mikkelsen som veloplagt vært i oldtidens stærkt vekslende danske landskaber.

Men premiereprogrammets scoop var uden tvivl afsløringen af, at Koelbjergkvinden i virkeligheden var en mand.

Koelbjergmennesket er ikke bare Danmarks, men hele Skandinaviens ældste skeletfund: Ca. 10.500 år gammel.

Skeletresterne blev fundet i 1941 under tørvegravning i en mose på Fyn, og i eftertiden vurderede de fleste arkæologer, at der var tale om en lavstammet kvinde, ca. 155 cm høj, og med et meget karakteristisk udseende.

Men i udsendelsen bliver det afsløret, at Danmarks ældste kvinde i virkeligheden er Danmarks ældste mand.

Afsløringen skyldes DNA-sekventering på Center for Geogenetik på Københavns Universitet.

»Vi tog en tand ud fra kraniet og ekstraherede DNA, og på den baggrund kunne vi se, at Koelbjergkvinden er en mand,« forklarer manden bag opdagelsen, lektor og DNA-forsker Morten Allentoft.

Men hvordan så han så ud, Koelbjergmanden?

»Så langt er vi ikke kommet i vores analyser endnu, men hans totale arvemasse ligner meget andre oldtidsmenneskefund i Europa fra samme periode. Det er den samme overordnede genpulje, og disse folk var generelt mørke i huden og havde blå eller grønne øjne. Ikke brune øjne,« fortæller Morten Allentoft.

Koelbjergmanden var en del af den første bølge af stenalderfolk, der vandrede ind i Danmark, efter at isen havde sluppet sit tag over landet for 12.-000-14.000 år siden. Derefter havde disse jægere og samlere det oprindelige Danmark nogenlunde for sig selv, indtil den næste store bølge af folk begyndte at ankomme for 6.000-7.000 år siden.

Det var de første bønder, og de havde ifølge DR-dokumentaren sydeuropæisk og mellemøstlig oprindelse, hvilket har vakt en del debat på de sociale medier.

Men står det til troende?

I den grad, fastslår den nye danske DNA-forskning.

De første bønder herhjemme stammer oprindeligt fra Nærøsten og Mellemøsten, hvorfra de i løbet af få tusinde år spredte sig nordpå til bl.a. Danmark. Naturligvis skete der en vis genetisk opblanding på deres rejse op gennem Europa, men generelt fastholdes deres oprindelige genetiske signatur under deres rejse til bl.a. Danmark.

Vil det dermed sige, at Danmarks første bønder er næsten identiske med nuværende folk i Mellemøsten, hvor landbruget opstod for godt 10.000 år siden?

»Vi kan stadig finde en del af deres genpulje blandt nutidens folk i Mellemøsten, men der findes ikke længere mennesker med lige netop den her genetiske signatur. Den største genetiske lighed i dag finder man faktisk blandt visse folk i Sydeuropa, herunder Spanien, mens vi heroppe nordpå har en større fraktion af de tidlige jæger og samlere i vores arvemasse,« fastslår Morten Allentoft.

På overgangen til bronzealderen for ca. 5.000 år siden ankom tilmed en ny og succesrig gruppe af indvandrere til det danske område, og dette fysisk højere såkaldte yamnayafolk havde deres genetiske oprindelse i Østeuropa, nærmere bestemt Kaukasus.

Det var dette hyrdefolk fra den kaukasiske steppe, der skabte de utallige gravhøje i de danske landskaber, og de bragte formentlig både hjulet og den indoeuroplæiske sprogstamme med sig herop.

På DNA-centeret i København er man i fuld gang med at analysere flere hundrede skeletfund fra især bondestenalderen fra både Danmark, det øvrige Europa, Sibrien og Centralasien.

De danske skeletfund spiller en central rolle i den meget omfattende undersøgelse, dels fordi der er så mange af dem herhjemme fra perioden, og dels fordi de generelt er så velbevarede.

Når analysearbejdet er færdige, vil forskerne kunne stykke et langt mere detaljeret billede sammen af menneskets forhistorie på vores breddegrader: Hvor kom de fra, de første bønder, hvor vandrede de hen, hvem blandede de blod med, hvilke sygdomme lagde dem i graven?

Især det sidste forventer Morten Allentoft sig en hel del af. For i de 5.000-10.000 år gamle skeletter, især i tandresterne, gemmer sig DNA-spor af alvorlige sygdomme.

»Vi har en hypotese om, at der var pest i den sene bondestenalder. Vi ved jo fra bl.a. europæernes ankomst i Amerika, at de medbragte sygdomme, som udløste katastrofer. Vi tror, at de her yamnayafolk bragte pesten med sig til Europa, og pesten har efter alt at dømme hærget blandt bondestenalderfolket i bl.a. Danmark,« siger DNA-jægeren.

Næste afsnit af dokumentar-serien »Historien om Danmark« bliver vist på DR1 søndag 9. april kl. 20

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.