Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De fleste voldtægtssager anmeldes ikke

Selv om det skønnes, at der bliver begået 3.600 voldtægter eller voldtægtsforsøg om året, er det kun 400, der bliver anmeldt. Amnesty International vil have justitsministeren til at undersøge de mange henlæggelser.

Modelfoto.
Modelfoto.

I Danmark bliver der hvert år anmeldt cirka 400 voldtægter eller voldtægtsforsøg. Alligevel skønner det Kriminalpræventive Råd, at der begås op til 3.600 overgreb hvert år, skriver Politiken.

»Der er ingen tvivl om, at der er et stort antal kvinder, der ikke går til politiet med deres oplevelser. Der hersker nogle forestillinger og myter om, hvad det vil sige at være udsat for et seksuelt overgreb, der kan gøre det rigtig svært at få sagt det højt af frygt for, hvordan omverdenen vil tage imod det,« siger Anne Bruun Blauert, der er specialkonsulent på Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.

En undersøgelse blandt ofre for voldtægter fra 2010 viste, at hver tredje ikke havde anmeldt en voldtægt eller et voldtægtsforsøgt, fordi de var bange eller gik i panik. 12 procent følte skyld eller mente, at de selv havde lagt op til det, der var sket.

Amnesty International ønsker, at justitsminister Mette Frederiksen (S) igangsætter en undersøgelse af de mange overgreb, som ikke bliver anmeldt, og det har 31.000 givet deres underskrift på, at de bakker op om.

Justitsministeren skriver i en mail til Politiken, at voldtægt er »en af de mest forfærdelige og traumatiserende forbrydelser, man kan blive udsat for«. Hun pointerer, at det er afgørende at sikre, at anmeldelser af voldtægt altid tages alvorligt og behandles grundigt af myndighederne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.