Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De ændrede bandemiljøet i Danmark

I 2013 blev kimen til den bandekonflikt, der udspiller sig i øjeblikket, lagt. En ny rockergruppe kom til Danmark, og der blev skabt et frirum, som flere nye grupperinger i dag forsøger at udnytte i kampen om territorier i København og Nordsjælland.

Satudarah betyder »et blod« og blev første gang oprettet i Holland. Grupperingen har dog også rødder til Indonesien (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014).
Satudarah betyder »et blod« og blev første gang oprettet i Holland. Grupperingen har dog også rødder til Indonesien (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014).

De seneste måneder har der været flere knivstikkerier og skyderier, hvor bandemedlemmer og personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet har været involveret.

Og spørger man hos netop politiet, blev det første brænde faktisk båret til bålet i den konflikt for flere år siden.

»Der skete noget skelsættende i 2013, da Satudarah kom,« fastslår politiinspektør hos Rigspolitiet Michael Kjeldgaard.

Han henviser til den oprindeligt hollandske gruppering, der som de første i nyere tid valgte at udfordre de allerede eksisterende rockergrupper i Danmark, Hells Angels og Bandidos, ved at etablere en afdeling i landet for tre år siden.

Flere bander så muligheder i Danmark

»Dengang holdt vi nøje øje med, hvad Hells Angels og Bandidos gjorde. Vi havde nok forventet, at der blev slået hårdt ned, men det gjorde der ikke. Sandheden er, at de indgik en aftale med dem.«

En aftale, der ifølge politiinspektøren har gjort, at flere andre rocker- og bandegrupperinger har set muligheder i at oprette afdelinger i Danmark, »for det er da klart, at der har været et frirum, som nogen har udnyttet,« som han siger.

Konkret betyder det i dag en intensiveret kamp om, hvilke grupperinger der skal sidde på salget af hash og anden kriminalitet i store dele af Storkøbenhavn og i det nordsjællandske. En konflikt, som Berlingske også tidligere har beskrevet.

Siden 2013 er antallet af bande- og rockermedlemmer faktisk faldet til knap 1.400 personer. Det viser en opgørelse, som Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde i sidste uge. Men opgørelsen viser samtidig, at de i dag er fordelt på langt flere grupperinger, end for få år siden.

Der gik inflation i rygmærkerne

Går vi helt tilbage til 2009, hvor Justitsministeriets Forskningskontor for første gang indsamlede oplysninger fra bandemiljøet, var det kun fem procent af rockerne, der tilhørte andre grupper end Hells Angels og Bandidos. I april 2016 var det tal mere end fordoblet til 13 procent.

Ud over Saturdarah er blandt andet Gremium og No Surrender kommet til sammen med en række andre grupper. I 2016 var Loyal to Familia eller LTF som grupperingen forkortes, Black Army, Brothas - senere Black Jackets for manges vedkommende, Black Cobra, UTF og Bloodz, blandt de største grupperinger ud over HA og Bandidos.

Senest skulle der angiveligt være udsprunget en ny klub fra den danske afdeling af Satudarah. Grupperingen kalder sig i stedet det nært beslægtede Saudarah og understreger på Facebook, at der ikke er tale om en supportklub a la for eksempel Hells Angels' AK81, men om en »selvstændig brødreklub«, der huserer på den københavnske vestegn og i Nordsjælland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.