Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Datatilsynet frygter dansk udgave af svensk it-læk

Der er betydelig risiko for, at danske myndigheder har tilladt sikkerhedsbrister, tilsvarende den i Sverige.

København. Datatilsynet frygter, at et lignende læk som det, der har fundet sted i Sverige, kan være sket i Danmark.

I Sverige har foreløbig to ministre forladt den svenske regering som følge af et potentielt datalæk, der kan true rigets sikkerhed.

Det skriver Information.

Datatilsynet har gentagne gange konstateret, at flere offentlige myndigheders tilsyn med deres private it-underleverandører har været så mangelfuld, at det reelt er uvist, hvem der har haft adgang til hvilke informationer.

Det forklarer kontorchef Jesper Husmer Vang fra Datatilsynet, som har til opgave at føre tilsyn med persondataloven i Danmark.

- I 2016 førte vi blandt andet tilsyn med regionerne og 16 kommuner, og vi fandt ved de fleste af tilsynene store problemer med overholdelsen af persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler om datasikkerhed.

- Det gælder blandt andet kontrollen med private databehandlere, som tilsyneladende er et af de centrale problemer i Sverige, siger Jesper Husmer Vang til Information.

Regeringskrisen i Sverige blev udløst af, at østeuropæiske IBM-ansatte uden sikkerhedsgodkendelse har haft adgang til følsomme dokumenter, og at den svenske transportstyrelse ikke har ført lovpligtigt tilsyn med it-sikkerheden.

- Vi kan ikke udelukke, at det samme problem kunne gøre sig gældende i Danmark, siger Jesper Husmer Vang.

Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet med speciale i persondataret og digitalisering, påpeger, at der i Danmark allerede har været sager med læk.

- Vi har haft temmelig mange sager i Danmark, hvor der har været læk af personfølsomme oplysninger.

- Vi har haft sager, hvor endda meget følsomme oplysninger er blevet lækket eller har været meget nemt tilgængelige for uvedkommende, siger hun til Ritzau.

Sideløbende med Datatilsynets kritik af regioner og kommuner konstaterede Rigsrevisionen i november 2016 alvorlige mangler med it-sikkerheden i fem statslige it-systemer, som drives af private underleverandører.

Det gjaldt blandt andet højt følsomme systemer som NemID, der giver adgang til offentlige digitale tjenester og netbank.

Det Centrale Pasregister under Rigspolitiet var det eneste system, der bestod Rigsrevisionens test med skindet på næsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.