Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Darwins »Arternes oprindelse« var tæt på at koste ham ægteskabet

Charles Darwin udsatte udgivelsen af sit skelsættende værk i to årtier. Hans hustru var dybt troende.

Charles Darwin og hans meget troende hustru, Emma, havde utallige diskussioner om hans teori. Foto: Scanpix
Charles Darwin og hans meget troende hustru, Emma, havde utallige diskussioner om hans teori. Foto: Scanpix

Lad os tage de første mennesker her på kloden:

Havde de en stamfader til fælles med andre primater?

Eller var det Adam og Eva og dermed skabninger i Guds billede?

Spørgsmålet blev aktuelt med den første udgivelse af »Arternes oprindelse« anno 1859 – og havde nær ødelagt forfatterens ægteskab.

Charles Darwin havde kigget på skildpadder og spurvefugle over hele verden og fundet sit skelsættende svar:

Vi mennesker er jo nok resultat af naturlig udvælgelse gennem millioner af år og derfor under stadig udvikling.

Så nej, fortællingen i Første Mosebog om manden og kvinden og slangen med det meget økologiske æble ligner højst en god historie.

Den britiske naturforsker var sikker i sin sag. Han havde sat sig på Herrens mark og sparket den skabende Gud ud af sit liv. »Gåden om altings begyndelse er uløselig for os – så jeg fortsætter glad og gerne som agnostiker,« skrev han.

Men han havde også sine udfordringer. Hans bog var i hvert fald uhyrligt længe undervejs. Der gik faktisk to årtier fra færdig teori til bogens endelige udgivelse.

Årsagen har været diskuteret igen og igen. Den er endda emnet for en hel opera under Aarhus 2017 – et værk af dramatikeren Bent Nørgaard og komponisten Niels Marthinsen.

Især forfatterens meget dårlige helbred ses ofte som en bremseklods for hans arbejde: Charles Darwin led livet igennem af synsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, maveonder, kramper og ret meget andet.

Men troen har også spillet ind og spændt ben for ham lige fra dag ét. Kirken tog kun langsomt hans resultater til sig. Og konen var helt og aldeles ude af sig selv.

Emma Darwin stammede fra en stenrig familie og havde talrige bejlere som ung. Hun sagde ja til den spændende Charles i 1839 og skulle snart føde ham ti børn. Parret boede i Down House syd for London med god plads til ungerne og talløse tjenestefolk.

Men de kunne ikke blive enige om det med Herren i det høje. Charles satsede ikke på nogen som helst Gud til sidst. Emma virkede til gengæld stadig fastere i sin tro.

Diskussionerne blev stadigt mere højlydte og kunne vare til sent. Men de endte altid uafgjort. Ingen af de to ægtefolk ville give sig. Når han gik langs videnskabens vej, gik hun i kirke. Emma skal endda have ført sine egne holdninger ind i manuskriptet til sin mands selvbiografi. Vel at mærke et halvt år efter hans død. Han kunne ikke protestere længere.

Man fandt siden et digt i bunden af et brev til hende: »Når jeg er død / skal du vide at / jeg har kysset og grædt over det her,« skrev han.

Kysset og grædt. Og muligvis ladet verden vente i to årtier på sin epokegørende opdagelse. Sikkert fordi han allerhelst ville have haft sit livs kærlighed med på ideen.

Værket om Darwin og hans samliv med den troende kone får premiere 29. august i Den Gamle By, Aarhus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.