Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne vil til Thailand og Mallorca

Igen i år har danskerne haft flest søgninger efter flybilletter til Thailands hovedstad Bangkok i sommerperioden, viser en analyse fra rejsesøgemaskinen momondo.dk.

Hovedparten af de danskere, der søger efter billige flybilletter på rejsesøgemaskinen momondo.dk, søger på »Bangkok«.

Det viser en ny analyse fra momondo.dk, som har afdækket de mest populære søgninger i sommerferieperioden. Også sidste år var Bangkok en klar nummer et, og populariteten bunder i såvel faldende priser som i ændrede rejsevaner hos danskerne, mener Julie Pedersen, pressechef hos momondo.dk.

»Bangkok er igen i top tre, og det skyldes formentlig to ting: For det første er billetpriserne faldet til et niveau, som gør, at byen kan konkurrere med europæiske destinationer. For det andet bruger mange af dem, der selv planlægger sommerferien, Bangkok som springbræt til en større rundrejse i Sydøstasien,« siger Julie Pedersen.

»At Bangkok nu er en sommerferiedestination for så mange brugere, siger noget om de rejsevaner, vi tillægger os. Det er blevet mere tilgængeligt og normalt at rejse langt væk for et større antal danskerne, end det har været før,« tilføjer hun.

Og flere danskere benytter sig af internettets muligheder, når det gælder om at finde den billigste og den bedste rejse, hvor man selv kan bestemme, hvordan og hvor man vil bo, viser analyser af momondo.dk-brugernes adfærd.

På anden- og tredjepladsen over de mest søgte destinationer på momondo.dk ligger henholdsvis New York og Barcelona, men også når det gælder de klassiske sommerferiemål i Sydfrankrig og Italien, vil mange danskere også sammensætte deres rejse selv, lyder det.

»Selv om der er rig mulighed for at søge på pakkerejser på momondo, er der mange af vores brugere, som ønsker at sammensætte deres ferie selv. Og når danskerne vælger deres feriemål, er Spanien, Italien og Sydfrankrig stadig klassikere – specielt blandt jyder,« siger Julie Pedersen.

Hos charterbranchen er man ikke bekymret over, at danskernes tilsyneladende store interesse for Bangkok og New York i sommerferieperioden vil betyde mindre chartertrafik.

»Vi konkurrerer umiddelbart ikke om de samme gæster. Hos os er de mest populære destinationer især Mallorca, Tyrkiet og de græske øer. Det er de helt klassiske charterrejsemål, som efterhånden har været med lige siden charterrejsens fødsel,« siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, og tilføjer:

»Her føler danskerne sig trygge, fordi de kommer ned til noget, de kender. Om sommeren er Østen, herunder Bangkok, absolut ikke noget, som charterselskaberne bruger krudt på. Det er et udpræget vinderchartermål for os.«

Ifølge momondo.dk foretrækker midt- og sønderjyder fortsat de traditionelle sommerdestinationer i Spanien, mens både københavnere og nordjyder i år primært foretrækker storbyer samt Thailand. Danskerne søger desuden i gennemsnit på flyrejser af 16,2 dages varighed, lyder konklusionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.