Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne vil helst have gammeldags breve

Vi vil helst have den vigtige information i postkassen, men det ændrer sig radikalt de kommende år, mener fremtidsforsker.

Gammeldags breve, tak. Når det gælder offentlig information, mener mange danskere.
Gammeldags breve, tak. Når det gælder offentlig information, mener mange danskere.

Et gammeldags brev ind ad brevsprækken er bedre end SMS, email og e-Boks, når det gælder om at få information fra myndigheder og virksomheder.

En undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har foretaget for Post Danmark, viser, at halvdelen af danskerne helst vil have information fra myndigheder og virksomheder i brevkassen, mens 26 procent foretrækker email og 13 procent e-Boks.

- Tempoet er den digitale kommunikations styrke. En SMS fungerer fint som en reminder om en lægetid, men det fysiske brev vinder derimod på troværdighed, seriøsitet og vigtighed - og det virker derfor godt ved første indkaldelse til hospitalet, siger Lars Kaspersen, der er kommunikationschef i Post Danmark.

Seks ud af ti adspurgte mener, at et brev får dem til at læse informationen grundigt - 14 procent mener det samme om en email. Blandt de 18 til 29-årige mener syv ud af ti, at brevet bedst signalerer, at informationen er vigtig.

- Danskerne er blandt de mest digitale i verden og har i høj grad taget netbank til sig. Alligevel vil de helst have regninger i brevkassen, og med et fysisk brev er der også størst chance for, at regningen bliver betalt. Et brev bliver nemlig set, læst og giver overblik, siger Lars Kaspersen.

Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker og livsstilsekspert, undrer sig over, at så mange unge foretrækker brevet.

- I forhold til de unge skulle man tro, at de er digitalt indfødte og vant til at suse rundt i forskellige digitale universer, men en forklaring kan være, at de er vant til, at der kommer et brev, som de får mor og far til at hjælpe med. I det øjeblik informationen kommer på nettet, bliver det meget direkte - det er noget, den unge selv skal gå ind og tage sig af, siger hun.

Selv om brevet er det foretrukne for mange, forudser Anne-Marie Dahl, at det ser helt anderledes ud om 10 år.

- Så har billedet ændret sig radikalt. Jeg tror, at vi har taget et stort skridt i retning af, at vi i langt højere grad bruger det digitale. Jeg tror, at det offentlige vil gøre alt for at presse os i den retning, så vi bliver simpelthen nødt til at vænne os til det, siger Anne-Marie Dahl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.