Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne vil hæve aldersgrænse for al køb af alkohol

Flere borgere ser ifølge Alkohol og Samfund, at unge skal være 18 år for at købe alkohol uanset styrke.

Flere borgere ser ifølge Alkohol og Samfund, at unge skal være 18 år for at købe alkohol uanset styrke.
Flere borgere ser ifølge Alkohol og Samfund, at unge skal være 18 år for at købe alkohol uanset styrke.

Lidt over halvdelen af danskerne ønsker at ændre aldersgrænsen, sådan at unge fremover skal være ældre for at købe alkohol uanset styrkeprocenten.

Det er resultatet af en undersøgelse fra interesseorganisationen Alkohol og Samfund.

Her svarer 53 procent af de adspurgte, at de mener, at man bør være over 18 år for at købe alkohol lige meget, hvordan alkoholprocenten er.

Skal unge handle drikkevarer ind til weekendens festlige indslag, skal de som det er nu, være over 16 år, hvis de våde varer indeholder mindre end 16,5 procent alkohol og 18 år, hvis der skal stærkere sager på bordet.

Men står undersøgelsen til troende, så mener et flertal, at det skal laves om.

Det glæder organisationens direktør, Peter Konow. Han mener, at det er et tegn på, at befolkningen lytter til eksperterne mere, end politikerne gør.

- Alkohol er den næststørste røver af leveår for danskerne efter tobak.

- Hvis vi kan komme til at drikke mindre, især når vi begynder på det i ungdomsårene, så vil det være en kæmpe gevinst både for den enkelte men også for samfundet som helhed, siger han.

En ensrettet aldersgrænse vil ifølge direktøren også gavne forretningerne, der i givet fald kun skal forholde sig til ét tal.

Undersøgelsen er lavet af Epinion for organisationen, og der er 1500 borgere, der har svaret.

Heraf mener 32 procent, at aldersgrænserne skal være som i dag, mens 8 procent gerne ser, at aldersgrænsen for køb af al alkohol bliver 16 år.

Alkohol er et element, der er stærkt til stede hos danske unge - i hvert fald ud fra statistikker på området.

Ifølge Alkohol og Samfund er danske unge europamestre i fuldskab.

Her lyder det også, at når danske unge for første gang tager en slurk alkohol, er de yngre end unge fra andre lande i Europa.

- Alle undersøgelser, som er lavet indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, viser at højere aldersgrænser for eksempelvis tobak og alkohol gør, at de unge begynder senere og forbruget bliver, siger Peter Konow.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.