Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne: Vi gider ikke flytte langt med vores arbejdsplads

Regeringen er i gang med at flytte tusindvis af statslige arbejdspladser til provinsen. Men når det gælder danskerne selv, så er de, om de kommer fra København eller Nordjylland eller er offentligt eller privat ansatte, ikke interesserede i at flytte langt med deres arbejdsplads.

Geodatastyrelsen flyttede sidste år fra København til Aalborg, hvor den nye arbejdsplads for 117 ansatte i november blev indviet med bl.a. deltagelse af energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Geodatastyrelsen flyttede sidste år fra København til Aalborg, hvor den nye arbejdsplads for 117 ansatte i november blev indviet med bl.a. deltagelse af energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Fra Gedser til Skagen siger danskerne nej tak til at flytte med deres arbejdsplads, hvis den skal flyttes flere hundrede kilometer væk, sådan som det sker med flere tusinde statslige arbejdspladser.

Således ville halvdelen af danskerne på tværs af landets fem regioner sige op, hvis deres arbejdsplads skulle flytte 200 kilometer væk, selvom de ville blive tilbudt samme løn- og ansættelsesforhold som hidtil.

Dertil kommer, at omkring en tredjedel kun ville beholde jobbet 200 kilometer væk, indtil de kunne finde »det rette job« og sige op, som det hedder.

Kun fem procent ville følge med og flytte bopæl.

Det fremgår af en landsdækkende rundspørge foretaget af ingeniørforeningen IDA blandt godt 2.000 såvel offentligt som privat ansatte danskere.

Rundspørgen kommer efter, at der atter er debat om regeringens udflytning af statslige arbejdspladser.

Den vidner om, at danskerne ikke nødvendigvis selv er villige til at flytte med jobbet, selvom de ser positivt på regeringens flytteplaner.

Det vurderer formand for de offentligt ansatte i IDA, Carsten Eckhart Thomsen.

»Det er lidt af en paradoks, kan man sige. Der er den store politisk vilje til at flytte arbejdspladser, men når det gælder danskerne selv, så er der ikke helt den samme opbakning. Man kan sige, at som samfundsprojekt er der måske opbakning til det, men når det gælder en selv, er det noget andet,« siger han.

Senest har Dansk Folkeparti (DF) på sit sommergruppemøde meddelt, at partiet allerede i år vil have udflyttet flere hundrede job i Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet fra København til provinsen. På samme opfordrer 47 borgmestre i en ny rundspørge foretaget af Landdistrikternes Fællesråd, at også de videregående uddannelser bør indgå i flytteplanerne omkring de statslige arbejdspladser.

I maj lagde fem medlemmer af Venstres folketingsgruppe op til, at der på samme måde allerede i år kunne flyttes cirka 840 årsværk fra København til resten af landet. De pegede på Erhvervsstyrelsen til Silkeborg eller Nykøbing Falster, Bygningsstyrelsen til Skanderborg og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til en ikke nærmere bestemt by i provinsen.

Regeringen har siden 2015 rykket flere tusinde statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet i forbindelse med det, der bliver beskrevet som den første runde af udflytningen.

I alt skal 3.900 stillinger flyttes i første omgang, og i april i år var det sket for 2.162 arbejdspladser. 21 ud af 43 planlagte institutioner havde afsluttet deres flytning, mens 22 procent af de flyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, der enten er flyttet med eller pendler til arbejdspladsen.

Ifølge en rundspørge foretaget af Berlingske og offentliggjort forleden pendler omkring hver tiende udflytningsramte medarbejder i dag til provinsen for at passe sit job.

Regeringen har meddelt, at den er klar til at foretage endnu flere udflytninger af statslige arbejdspladser i 2018. Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil dog hverken sætte navn eller antal på over for Berlingske.

»Den her regering har sat handling bag ord, og vi er i fuld gang med flytningen af et historisk stort antal statslige arbejdspladser. Samtidig har vi sagt klart, at regeringen ønsker at flytte flere endnu flere. Det er en politisk vigtig prioritet for regeringen, og det dejligt, at DF er enig med os,« siger hun i en skriftlig kommentar:

”Vi præsenterede allerede før sommerferien første del af regeringens plan om yderligere flytning i form af et nyt skattevæsen, hvor vi konkret tilfører 1.500 medarbejdere uden for hovedstadsområdet, som kommer oven i de cirka 3.900 statslige arbejdspladser, vi allerede har besluttet. Senere vil vi som lovet komme med forslag til yderligere flytning og dermed den næste samlede runde, men du får mig ikke til på nuværende tidspunkt med løs hånd at pege på hverken den ene eller anden statslige institution.«

Landdistriktsordfører Magnus Heunicke (S) vilikke kommentere konkret på forslaget fra DF. Han bekræfter, at S bakker op om udflytningen af de 3.900 statslige arbejdspladser.

»Vi støtter udflytningen, men det er regeringens ansvar at stå for den,« siger han.

Magnus Heunicke understreger, at hans parti går ind for at fortsætte udflytningen. Hvor og hvordan kan han dog ikke sige.

»Vi mener, at man løbende skal overveje udflytning i forhold til, hvor det er relevant og giver mening. En løbende opgave. Noget, man hele tiden bør se på,« siger han.

Ifølge Carsten Eckhart Thomsen fra IDA er det »ikke fordi, at man ikke kan flytte en arbejdsplads fra København til provinsen, men man skal gøre det med åbne øjne og være bevidst om, at de ansatte nødvendigvis ikke flytter med«.

»I den seneste udflytningsrunde havde de mange IDA-medlemmer, der ikke flyttede med, en anciennitet på mere end ti år. Men når manglen på ingeniører i dag er stor, og en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at der allerede i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater, risikerer man faktisk at private virksomheder i provinsen – der i forvejen har rekrutteringsproblemer – vil opleve en øget kamp for at ansætte ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, hvilket kan sætte de lokale vækstmuligheder i stå.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.