Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne skal deles op i billige og dyre patienter

Privatpraktiserende læger skal fremover honoreres efter, hvilke typer patienter de behandler. Det foreslår regeringens lægedæknings-udvalg.

Ældre, kronikere, gravide og socialt belastede borgere henvender sig ofte hos egen læge, mens studerende og mænd i 30erne hører til de mere sjældne gæster. Derfor bør lægernes honorarer også variere, alt efter hvilke type patienter de har i deres praksis. Det foreslår regeringens lægedækningsudvalg som en af de centrale anbefalinger til, hvordan man lokker landets praktiserende læger til at slå sig ned i yderkommuner og udsatte boligområder.

Flere steder i landet er manglen på praktiserende læger i dag så stor, at der er lukket for tilgang af nye patienter, og nogle steder er regionerne nødsaget til at drive midlertidige læge­klinikker. Det gælder flere kommuner i Nordjylland og på Sydsjælland samt en række vestegnskommuner i Region Hovedstaden, hvor man har problemer med at tiltrække nye praktiserende læger.

En ny model for honorering skal ifølge Lægedækningsudvalget få flere læger til at slå sig ned i yderområder med en stor ældre befolkning eller i udsatte boligområder med mange tosprogede og arbejdsløse. Samtidig kan en ny honoreringsmodel tilskynde læger med mange »lette borgere« til at tage flere patienter.

»Der er ingen tvivl om, at det er væsentligt mere krævende, hvis en praktiserende læge har rigtig mange patienter, der eksempelvis har kroniske sygdomme og måske også slås med sociale problemer, end hvis man overvejende har patienter, som er mindre syge,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og tilføjer, at regeringen i den forbindelse er villig til at tilføre »et ikke ubetydeligt pengebeløb« over en treårig periode i overgangen til en ny honoreringsmodel.

Før forslaget kan blive til virkelighed, skal Praktiserende Lægers Organisation og regionerne imidlertid nå til enighed om en konkret honoreringsmodel som led i en ny overenskomstaftale.

I Region Sjælland, som er den region med færrest læger pr. indbygger, og hvor over 40 procent af indbyggerne har to eller flere kroniske sygdomme, byder regionsformand Jens Stenbæk (V) forslaget velkommen. Han mener dog ikke, at det er nok til at løse behovet for flere læger.

»Jeg noterer mig, at regeringen melder ud, at man vil af med den geo­grafiske ulighed i sundhed. Det kræver, at vi kommer længere og er mere ambitiøse end de anbefalinger, som rapporten fra Lægedækningsudvalget er barslet med i dag,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.