Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne: Robotterne er velkomne – hvis arbejdstiden fastholdes

Befolkningen i Danmark tror, at robotter vil medføre nye arbejdspladser, og samtidig ønsker et stort flertal, at fremtiden byder på samme arbejdstid som i dag eller mindre. Mindre arbejde er dog også lig mindre velfærd, argumenterer innovationsministeren, Sophie Løhde (V).

En tjenerrobot serverer maden på en restaurant i Hefei i Anhui-provinsen i Kina. Restauranten, der er den største robotrestaurant i Kina, har i alt 30 robotter, der laver mad, serverer og byder gæsterne velkommen.
En tjenerrobot serverer maden på en restaurant i Hefei i Anhui-provinsen i Kina. Restauranten, der er den største robotrestaurant i Kina, har i alt 30 robotter, der laver mad, serverer og byder gæsterne velkommen.

I fremtiden vil robotter i stigende grad overtage jobfunktioner, som danskere i dag udfører med hænder og hoved. Men det betyder ifølge danskerne ikke, at vi kommer til at gå arbejdsløse ind i fremtiden.

Sådan lyder konklusionen i en ny meningsmåling foretaget af TNS Gallup.

Berlingske har bedt danskerne vurdere, om robotters indtog på arbejdsmarkedet vil medføre højere arbejdsløshed, eller om robotterne vil medføre nye arbejdspladser og dermed ikke få negative konsekvenser for beskæftigelsen. 56 procent versus 29 procent hælder i varierende grad mod det sidste standpunkt.

Ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde, understreger, at brugen af teknologiske udviklingsmuligheder er en del af arbejdet med den såkaldt sammenhængsreform.

»Jeg er grundlæggende enig i, at ny teknologi samtidig skaber ny efterspørgsel og ikke reducerer det samlede antal arbejdspladser. Der kan man lade sig berolige af, at danskerne allerede i dag er mere end dobbelt så produktive pr. arbejdstime som for 40 eller 50 år siden, og alligevel er der i dag mange flere job end dengang,« siger Sophie Løhde (V).

Også Socialdemokratiet ser positivt på folke­stemningen. Men »det overrasker mig faktisk«, lægger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ud med at sige:

»Når jeg rejser rundt i landet, hører jeg mange være bekymrede for, at robotter tager vores arbejdspladser. Men det glæder mig faktisk, for jeg er enig med flertallet. Det ændrer dog ikke ved, at vi er nødsaget til at diskutere og holde øje med, hvordan vores samfund og arbejdsmarked ændrer sig, når robotterne kommer ind og tildeles en del af arbejdet.«

Udfordringen bliver, mener han, at sikre, at danskerne har det rette uddannelsesniveau, så de kan indgå på et arbejdsmarked, hvor robotterne fylder mere.

»Vi kommer nok til at få brug for mere veluddannet arbejdskraft, og den største udfordring bliver at få alle mennesker med – også dem, der har lidt sværere ved at få en uddannelse.«

Ifølge undersøgelsen er det især de ældre i +60-gruppen, der ser lyst på konsekvenserne af robotternes fremkomst, hvorimod de yngre mellem 18 og 35 år ser mere negativt på udviklingen.

Mindre arbejde

Skulle robotterne tage en del af arbejdet fra menneskehånd, således at vi kan arbejde mindre, gør det måske heller ikke noget. I hvert fald udtrykker et markant flertal af danskerne i samme undersøgelse, at de – kunne de selv vælge – i fremtiden ville arbejde, enten som de gør i dag eller mindre. Blot hver tiende er fristet af mere arbejde.

Mindre arbejde er ikke et fremtidsperspektiv, som innovationsministeren ser for sig.

»Det er svært at spå om fremtiden, men hvis vi alle vælger at arbejde mindre, vil vi som samfund blive meget fattigere end ellers. Det vil berøre alles privatøkonomi, og samtidig vil det have stor betydning for økonomien i den offentlige sektor og dermed for den velfærd, vi kan tilbyde vores gamle, vores børn, de unge i uddannelsessystemet og ikke mindst de udsatte, der har brug for en ekstra hånd,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke den vej, regeringen ønsker at gå.«

 

Leif Lahn Jensen understreger, at arbejdstid primært er en opgave for arbejdsmarkedets parter. Men siger også:

»Jeg synes, vi skal holde fast i det, vi har nu. Vi skal ikke arbejde flere eller færre timer,« siger Leif Lahn Jensen.

Så der er ikke 12 minutter mere om dagen på vej fra jer?

»Nej, det er der ikke,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.