Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne nethandlede for 22 milliarder på tre måneder

Danskerne er vilde med at handle på nettet. 2015 ser igen ud til at sætte rekord, efter der i løbet af årets første tre måneder blev købt varer online for 22 milliarder kroner.

ARKIVFOTO: Danskerne er vilde med at handle på nettet. 2015 ser igen ud til at sætte rekord, efter der i løbet af årets første tre måneder blev købt varer online for 22 milliarder kroner.
ARKIVFOTO: Danskerne er vilde med at handle på nettet. 2015 ser igen ud til at sætte rekord, efter der i løbet af årets første tre måneder blev købt varer online for 22 milliarder kroner.

Den nye kjole, computer eller racercykel er kun et klik væk og ofte billigere at købe på internettet.

Det har danskerne for alvor fået øjnene op for, og nye tal fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) viser, at der i årets første tre måneder blev købt varer for 22 milliarder kroner via internettet.

Den online købemani tyder på, at den samlede danske nethandel i år vil nå op på 90 milliarder kroner.

Ifølge Annette Falberg, der er administrerende direktør i FDIH, er det især tøj og sko, der er blevet populært at putte i den digitale indkøbskurv. Men størstedelen af omsætningen på nettet drejer sig dog stadig om varer, man ikke kan tage på.

»Der bruges stadig flest penge på rejser og underholdning såsom teaterbilletter, og så er elektronik også populært at købe, hvor over 50 procent af danskernes indkøb i den kategori foregår via nettet,« siger Annette Falberg, der også kan se en tendens til, hvem der køber hvad.

»Det er os piger, der handler tøj og sko, mens det er drenge, der handler elektronik,« siger hun.

Årsagen til den store stigning for internethandler er ifølge Annette Falberg, at forbrugerne for alvor har fundet ud af, at det er let at handle ind på nettet i stedet for at skulle gå i en fysisk butik.

»Det er bekvemt. Man kan handle, når man har tid, få varerne sendt til døren, og der er ofte et større udvalg,« siger Annette Falberg.

Den stigende internetshopping betyder også, at hver gang danskerne i år bruger 500 kroner på at købe ind, så vil 100-125 af kronerne blive brugt i en internetforretning.

Det er ifølge Annette Falberg en europarekord, og den position vil højst sandsynligt fortsætte.

»Vi estimerer, at cirka halvdelen af danskernes forbrug i 2020 vil foregå på internettet,« siger Annette Falberg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.