Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne: Hjemvendte Syrien-krigere skal have inddraget passet

Et flertal siger i en meningsmåling, at danske statsborgere med forbindelse til terrororganisationen Islamisk Stat og hjemvendte Syrien-krigere, skal have frataget passet.

Seks ud af ti danskere vil tage passet fra danske statsborgere, der vender hjem efter at have kæmpet på Islamisk Stats side i Syrien, viser en meningsmåling lavet af Megafon for Politiken og TV2.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp mener, at det er en ganske fornuftig holdning.

»Har man haft nogen form for kontakt eller berøring med IS, så er man per automatik en sikkerhedstrussel. Så jeg synes, det er en klog tilgang at have, at man bør tage passet fra dem. Det er FNs terrorliste, det handler om. Det er FN, der har besluttet, at de her er terrorister, så jeg synes, der findes legitimitet i at tænke sådan,« siger Magnus Ranstorp, der dog stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man i praksis vil kunne inddrage IS-relaterede og hjemvendte krigeres pas.

Fire ud af ti adspurgte svarer desuden, at moderate muslimer bør være mere aktive i debatten om radikalisering og terror.

Men det er ifølge adjunkt og religionsociolog Brian Arly Jacobsen et udtryk for, at danskerne ikke følger nok med i medierne. Han påpeger, at moderate muslimer er særdeles aktive i debatten og har været det efter attentatet i Paris, skriver Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.