Danskerne har færrest »raske leveår« i Norden

Danmark indtager førstepladsen i rygning og alkohol og sidstepladsen i gennemsnitlig levetid blandt de nordiske lande, viser ny undersøgelse. Flere af de år, vi lever, er præget af mindre sundhed og dårlig livskvalitet.

Danskerne er nordiske mestre i at ryge cigaretter og drikke alkohol. 21 procent er daglige rygere mod mellem 12 og 18 procent i de øvrige nordiske lande. Foto: Claus Fisker, Scanpix
Danskerne er nordiske mestre i at ryge cigaretter og drikke alkohol. 21 procent er daglige rygere mod mellem 12 og 18 procent i de øvrige nordiske lande. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Vi ryger mere, drikker oftere og lever kortere end vores nordiske naboer. Og vi er mindre raske i den tid, vi lever.

Det viser en ny fællesnordisk undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget for Nordisk Ministerråd. Det er anden gang, instituttet undersøger kost, fysisk aktivitet og overvægt i Norden. Men det er første gang alkohol- og tobaksvaner indgår.

Færre raske leveår

Ifølge undersøgelsen ryger hver femte dansker cigaretter dagligt mod hver syvende i hele Norden. Danskerne drikker i gennemsnit alkohol 2,5 gange om ugen. Gennemsnittet i Norden er 1,7. Derudover lever danskerne kortest og har færrest såkaldt »raske leveår«.

“Folk dør tidligere end i de andre nordiske lande, og samtidig har vi i flere af vores levende år reduceret sundhed og dårligere livskvalitet. Her er rygning den væsentligste faktor,” siger Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, der forsker i danskernes kostvaner.

Mangel på regulering

Nina Rehn-Mendoza, er leder på Nordens Velfærdscenter (NVC), som arbejder for at styrke folkesundheden i de nordiske lande og udviske uligheden mellem landene. Hun forklarer den danske førerplads med, at der er mindre regulering af alkohol- og tobaksforbruget.

“I Danmark har man længe anset det som et individuelt anliggende, hvor meget man ryger og drikker. Dermed bør staten ikke regulere på det. I de andre nordiske lande har man set det som et spørgsmål om folkesundhed, der har stor betydning for mere end den enkelte. Derfor regulerer de forbruget,” siger Nina Rehn-Mendoza, direktør for Folkesundhed hos NVC.

Sundhedsstyrelsen i Danmark siger til Berlingske, at man anser danskernes høje forbrug af alkohol og tobak for at være et sundhedsproblem, der kan bekæmpes med sundhedsfremmende tiltag og reguleringer. Det er eksempelvis rygeforebyggende kampagner og hjælp til rygestop som netop er prioriteret i forbindelse med den nyeste kræftplan. Men det kan også være højere pris på cigaretter og øl.

Styrelsen vil dog ikke forholde sig til, om man bør tage den slags tiltag, da det er et politisk ansvar.

Det er ikke første gang at dansk alkoholkultur gør sig negativt bemærket i en undersøgelse. I en opgørelse fra oktober 2016 over alle verdens 188 landes sundhed lå Danmark på en flot 16. plads, men scorede lavest af alle i top 30 på alkoholområdet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.