Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne giver også underskud: Kostede statskassen 17 milliarder kroner

Ikke-vestlige indvandrere koster statskassen 33 mia. kr. om året, viste en beregning fra Finansministeriet for lidt over en uge siden. Men danskerne giver også selv underskud i Finansministeriets egen korrektion af regnestykket.

Arkiv: Dannebrog
Arkiv: Dannebrog

Ikke-vestlige indvandrere kostede statskassen 33 milliarder kroner i 2014. Sådan skrev Berlingske i påsken på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der for første gang nogensinde opgjorde »indvandringens pris«. Men danskerne selv giver også underskud, når Finansministeriets regnestykke bliver korrigeret, fortæller Detektor.

Historien kommer fra en analyse fra Finansministeriet selv. Den viste, at indvandrere og efterkommere koster statskassen 28 milliarder, mens danskerne bidrog med 58 milliarder kroner om året. Men tallet holder ikke, lyder det fra Detektors faktatjek. DR skriver:

»Ser man på danskernes bidrag på 56 milliarder kroner er det nemlig påvirket af, at 2014 var et ekstraordinært år for den danske stat. I 2014 betød den tidligere regerings beslutning om at fremrykke beskatningen af danskernes kapitalpensioner nemlig, at den danske stat fik en ekstraordinær indtægt på 75 milliarder kroner i form at skat på udbetalingen.«

Når Finansministeriet renser tallene for den ekstraordinære indtægt er tallet et andet. Så viser det sig, at danskerne faktisk kostede 17 milliarder i 2014. Over for DR siger professor i økonomi, Bo Sandemann Rasmussen, at det ville være mere retvisende ikke at medtage de ekstraordinære indtægter.

»Det forvrænger billedet, for det er en engangsindtægt, som vi ikke kommer til at se igen i de kommende år. 2014 er et misvisende år at vælge, på grund af den her særlige indtægt. Det ville altså være mest korrekt at se bort fra den,« siger han til DR.

Finansministeriet skrev selv i pressemeddelelsen, da tallene kom ud, at danskerne gav et positivt nettobidrag på 56 milliarder kroner. De tog forbehold for den ekstraordinære indtægt, men skrev ikke det korrigerede tal. DR har spurgt Finansministeriet, hvorfor de har brugt tal fra 2014, der er påvirket af de specielle indtægter.

»Med analysen har Finansministeriet ønsket at give et aktuelt statusbillede af indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Analysen er bl.a. baseret på detaljerede registerdata fra det seneste tilgængelige registerår, som ved udarbejdelse af analysen var 2014. Det har derfor ikke været muligt at anvende mere aktuelle tal,« svarer de DR.

De nye tal ændrer ikke på, at indvandrerne er dyrere for statskassen end danskerne. Du kan få forklaringen på, hvorfor ikke-vestlige indvandrere koster staten penge her.

»Rigtig mange penge er hældt ud i kloakken«, sagde folketingets formand og Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard om tallene, da de kom ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.