Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne er vilde med at zappe

Antallet af TV-kanaler i de danske stuer stiger. Halvdelen af alle husstande har over 30 kanaler af vælge imellem, mens hver fjerde har over 50.

Der bliver i stigende grad zappet TV-kanaler i de danske hjem.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at halvdelen af de danske husstande sidste år havde mere end 30 TV-kanaler at vælge imellem

Og danskerne har også fået smag for de helt store TV-pakker. Antallet af hjem med mere end 50 TV-programmer til rådighed er steget fra omkring 180.000 i 2008 til 585.000 sidste år. Det svarer til, at hver fjerde husstand har adgang til et særdeles stort TV-katalog.

Samtidig er der blevet markant færre danskere, der kun kan se en lille håndfuld TV-stationer. Antallet af husstande med én til fire kanaler at vælge imellem er i samme periode faldet fra 220.000 til blot 59.000 - to procent af det samlede antal.

Danskernes foretrukne fjernsynskilde er i dag kabel-TV eller fællesantenne, hvilket gælder for syv ud af ti TV-husstande. Men de seneste år er TV-kigning ved hjælp af internet-streaming vundet frem, omend computer-metoden stadig kun tegner sig for 3,5 procent af alle husstande.

Når det kommer til, hvor lang tid om dagen, danskerne bruger foran flimmerapparatet, så er TV-forbruget faldet de seneste fire år, efter det i 2010 toppede med et gennemsnit på tre timer og 21 minutter. I dag ser hver dansker i gennemsnit fjernsyn i to timer og 53 minutter.

Tallene fra Danmarks Statistik er baseret på oplysninger fra TNS Gallup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.