Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne er trætte af Facebooks ekkokamre

Danskerne er bekymrede for at gå glip af vigtige informationer og forskelligartede synspunkter, når Facebooks algoritmer skræddersyr deres nyhedsfeed. Det konkluderer en ny rapport.

Foto: Loic Venance
Foto: Loic Venance

Sociale medier er blevet en vigtig kilde til nyheder blandt den danske befolkning, men to ud af tre danskere er betænkelige ved konsekvenserne. De skyr tanken om, at deres nyheder i stigende omfang bliver sorteret af algoritmer, der opsamler information om brugervaner og automatisk tilpasser nyhedsstrømmens indhold derefter.

Bekymringerne går især på, at misse væsentlige informationer og gå glip af synspunkter, som udfordrer deres egne.

»Det kan godt være, at folk lader sig udsætte for de her algoritmer, men de bryder sig ikke ret meget om det eller om resultaterne af det,« fortæller professor i kommunikation Kim Schrøder.

Han har sammen med professor i journalistik Mark Blach-Ørsten og ph.d.-studerende Rasmus Burkal fra Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning set nærmere på danskernes brug af nyhedsmedier som en del af en årlig international undersøgelse i samarbejde med The Reuters Institute for the Study of Journalism på Oxford Universitet.

Facebook vælger til og fra

Flere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen fandt nyheder på Facebook, YouTube, Twitter eller lignende i 2016, og bag tallet ligger en voldsom stigning fra kun godt hver tredje dansker i 2013.

Danmark er især et udpræget Facebook-land, men de ivrige danske Facebook-brugere kan ikke lide tanken om, det, der følger med, når det sociale medies algoritmer samtidig vælger til og fra i nyhedsstrømmen.

Under en fjerdedel af de adspurgte i undersøgelsen anser de personligt skræddersyede nyhedshistorier for at være en god måde at få nyheder på.

Rapporten viser også, at det kun er otte procent, der opsøger nyheder via de sociale medier, fordi de mener, at det giver dem mere relevante nyheder, når algoritmerne lærer deres personlige præferencer at kende.

»Problemet er, at man får mere af det, man klikker på, så du får hele tiden mere af det samme,« forklarer Benjamin Rud Elberth, der er digital rådgiver hos digitaltaktik.dk og rådgiver om sociale og digitale medier.

»Du klikker dig rundt i strukturer af det, du enten er meget enig eller voldsomt uenig i, fordi du i forargelse eller forbløffelse klikker på et eller andet. Og det, gør, at hvis du aldrig nogensinde klikker på noget om klima for eksempel, så får ikke de informationer om klima, som du rent faktisk burde få, når det er et af de vigtigste emner på verdensdagsordenen,« siger han.

Nemt men risikabelt

Begrundelsen for at hente den daglige nyhedsdosis på de sociale medier er for flertallets vedkommende, at Facebook og kompagni tilbyder en hurtig og nem måde at få adgang til forskellige nyhedskilder på.

Det er meldingen fra 43 procent af danskerne i undersøgelsen, og sociale medier bliver heller ikke anset for at være den vigtigste kilde til nyheder. TV-udsendelser dominerer som den absolut vigtigste nyhedsplatform i undersøgelsen, langt foran avisernes online nyhedssites, og de sociale medier er at finde på tredjepladsen, hvor 12 procent betragter dem som deres vigtigste kilde til nyheder.

Men placeringen er et spring frem for de sociale medier, der for blot fire år siden rangerede under også tv-kanalernes online nyhedssites, radio og de trykte aviser, og det er værd at have øje for den måde, de sociale medier præger på danskernes nyhedsbrug på, lyder det fra Kim Schrøder.

Kan true den demokratiske debat

Både censur, falske nyheder og lukkede ekkokamre, hvor folk kun bliver bekræftet i deres egne overbevisninger og aldrig støder på synspunkter, der strider imod deres egne holdninger, bliver fremhævet som risici ved et nyhedsforbrug baseret på sociale medier i rapporten.

»Hvis det er der, det ender, er det demokratisk set betænkeligt, for så bliver vi snævertsynede,« siger Kim Schrøder og sætter ord på danskernes bekymring:

»Hvis vi kun snakker med dem, vi er enige med, kommer vi ikke til at få en demokratisk debat med mange forskellige stemmer med forskellige synspunkter, som er det vigtige i et demokrati,« forklarer professoren.

Benjamin Rud Elberth betragter danskernes bekymring for at havne i et ekkokammer et sundt tegn, men både han og Kim Schrøder pointerer også, at bekymringer alene ikke gør nogen forskel.

»Dilemmaet er, at det er fint nok, at folk er opmærksomme, men det gør ikke noget ved problematikken. Nyhedsstrømmen er kongen her, og du skal aktivt gøre noget og foretage en relativt stor handling for at få andre nyheder,« siger Benjamin Rud Elberth.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.