»Danskerne er ikke så frisindede, som vi går og tror«

En naturiststrand ved Vedersø Klit ud til Vesterhavet har fået bølgerne til at gå højt mellem sommerhusejere og naturister. Konflikten er et udtryk for et Danmark, der er blevet mere blufærdigt og har angst for den nøgne krop. En farlig udvikling, mener forsker.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En naturiststrand, hvor folk frit kan gå rundt uden en trevl på kroppen, er, hvad der var i udsigt ved Vedersø Klit. Men en klagesang fra sommerhusejere og faste beboere har nu fået Teknik- og Miljøforvaltningen i Ringkøbing-Skjern Kommune til at mødes og diskutere godkendelsen af projektet.

Den ene part vil gerne øge turismen, så der kan komme vækst og flere arbejdspladser, og med 85 procent tyske turister skal det blandt andet ske gennem en naturiststrand, som tyskerne gerne rejser efter.

»Tyskerne er meget lovlydige, så når der ikke er et skilt, hvor der står, at man må bade nøgen, så gør de det ikke. Hvis vi kan reservere et stykke strand, hvor der står, at her kan man bade nøgen, og man oven i købet har en campingplads 800 meter derfra, der er interesseret i at indrette et afsnit kun for naturister, så er det perfekt,« lyder det fra Suzi Apelgren, der er projektleder for Vedersø-Husby-området og fortaler for en naturiststrand.

Tyskerne har et helt andet forhold til den nøgne krop. Tager man til en tysk by er det ikke unormalt at finde en nøgen krop eller fem i parkerne, ligesom et af Tysklands vigtigste feriesteder er den store ø Sylt i Nordsøen, hvor Tysklands første officielle naturiststrand blev udnævnt i 1920, og de fleste gæster i dag lader badetøjet blive hjemme.

Og her ramler kulturforskellene lige i solar plexus på mange sommerhusejere og faste beboere ved Vedersø Klit, der ikke ønsker nøgne mennesker, som fast inventar på stranden. For Jens Peter Vernersen, der er formand for grundejerforeningen ved Vedersø Klit, handler det blandt andet om en fredning fra 1967, der erklærer, at der skal være fri adgang for offentligheden. Og med en naturiststrand vil det, ifølge ham, være at bryde med den gamle aftale.

»Realiteten er jo, at familier med børn aldrig vil gå derned, hvis der ligger 20 til 30 naturister. Og så er der ikke fri adgang for alle,« siger han.

En nøgen krop er farlig

Konflikten er ikke et enestående tilfælde. Ifølge Christian Groes, der er kønsforsker og antropolog på Kultur- og Sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, er det et klart billede på den debat, der generelt udspiller sig i samfundet om nøgenhed i det offentlige rum. Vi så det, da svømmehaller begyndte at tillade folk at bade topløse. Men det handler også om forældres forskrækkelse over deres børns møde med den nøgne krop.

»Danskerne er ikke så frisindede, som vi går og tror. Sagen viser, at vi ikke er interesserede i, at vores børn skal se andre mennesker nøgne. Vi er mere konservative, end vi selv vil stå ved. Det bunder i, at mange danskere har en tendens til at seksualisere kroppen. Når vi ser en nøgen krop, så bliver det forbundet med noget seksuelt, og så bliver det set som noget farligt,« siger han.

Selv om den holdning er intensiveret de seneste år, så stammer den helt tilbage fra 1960erne med den seksuelle frigørelse i Danmark, hvor det for nogen var det mest naturlige, men hos andre skabte stor forargelse. Det er ifølge Christian Groes dét, opgøret stadig kredser om i dag. Hvornår er det nøgne frigørende, og hvornår er det seksualiserende? En debat som man slet ikke har i Tyskland på samme måde, fordi man fra begyndelsen af ikke har set nudisme og naturisme som noget seksuelt.

Unaturlig nøgenhed

I går kunne Berlingske fortælle, at 34 procent af danskerne er generet af at skulle vise deres nøgne krop frem i det offentlige rum, og for kvinder er det 46 procent. En af grundene til den udvikling er, ifølge Christian Groes, netop at flere udelukkende opfatter den nøgne krop som noget seksuelt og ikke som noget naturligt. En tendens, der har udviklet sig til en problematik, fordi det blandt andet har ført til en »pædofilipanik«, som Christian Groes formulerer det. Det ser man også i USA, hvor man for eksempel i dokumentarprogrammer om fødende kvinder eller andre emner, der involverer små børn, har valgt at sløre deres kønsdele. Forklaringen ligger i at beskytte mod pædofili, men Christian Groes mener, at det kan ende med at gøre det modsatte, fordi man antyder, at der er noget seksuelt ved børns kønsorganer. En hårfin balance, som man også i Danmark forsøger at håndtere.

»Vi ser det blandt andet i forhold til, at mandlige pædagoger ikke må skifte børn i børnehaverne uden opsyn, fordi der er tale om nøgenhed og kontakt med nøgenhed, og derfor er der straks tale om noget potentielt seksuelt. Det kan blive en farlig tendens, hvis al nøgenhed bliver reduceret til sex og til overskridelse af grænser. Man risikerer at skabe nogle problemer, der ikke nødvendigvis er der,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.