Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere skriver til prins Henrik: Håber Frederik når hjem

Brugere på sociale medier udtrykker håb om, at kronprinsen når hjem til sin far, hvis helbred er forværret.

Kronprins Frederik og prins Henrik (th) hilser på hinanden ved Peter Zobels bisættelse i Sankt Pauls Kirke i København 8. september 2017.
Kronprins Frederik og prins Henrik (th) hilser på hinanden ved Peter Zobels bisættelse i Sankt Pauls Kirke i København 8. september 2017.

København. Kongehuset har fredag også benyttet sociale medier til at dele meddelelsen om, at prins Henriks helbred er forværret, samt at kronprins Frederik rejser hjem fra vinter-OL for at besøge sin far.

Meddelelsen er lagt ud på de sociale medier Facebook og Twitter. Her hæfter flere brugere sig ved den ældste søns tur hjem til sin fars sygeleje.

På Facebook følger flere brugere kronprinsens tur hjem med nysgerrighed og spørger blandt andet til, hvornår han lander.

Og direkte henvendt til prins Henrik skriver en Facebook-bruger med navnet Iben Hejring Jensen:

- Håber kronprinsen når hjem til dig.

Kronprinsen har været i Sydkorea, hvor han skulle overvære åbningen af vinter-OL i sin egenskab af medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC). En Twitter-bruger med navnet Sofie Bock Troelsen skriver:

- Er alvorligt bekymret for prins Henrik. OL og IOC-arbejdet betyder næsten alt for kronprinsen jævnfør den seneste biografi, så hvis han afbryder det, så er det altså en meget, meget alvorlig situation.

10 timer efter meddelelsen om prins Henriks forværrede tilstand havde over 3500 brugere reageret på Kongehusets opslag.

Flere af hilsnerne er på fransk, engelsk og svensk. Nogle beder om en oversættelse, mens mange af de franske beskeder er direkte hilsner til prinsen.

Blandt andet skriver en Facebook-bruger med navnet Tine Ibsen "bon courage", der måske bedst oversættes som et opmuntrende held og lykke.

Kongehuset har en officiel profil på Facebook med omkring 182.000 følgere samt en profil på Instagram med 132.000 følgere.

Meddelelsen om prins Henriks helbred blev slået op på Facebook-profilen. Instagram er et socialt medie, der kredser om billeder. Kongehusets sidste opslag er et billede fra kronprinsens besøg i Sydkorea.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.