Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere overvurderer antallet af falske voldtægtsanmeldelser

En stor del af danskerne har et forvrænget billede af, hvor mange falske anmeldelser af voldtægter, der bliver indgivet.

Flere end 40 procent af danskerne overvurderer, hvor mange falske anmeldelser om voldtægt der i virkeligheden er.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress. Otte procent tror eksempelvis, at 33 procent af anmeldelserne er falske. Mens hver tiende dansker tror, at 20 procent lyver.

»Det overrasker mig overhovedet ikke. Sagerne om falsk anmeldelse bliver slået stort op i pressen, og det er noget, folk lægger mærke til,« siger Annalise Rust, psykolog og tidligere ansat ved Center for Seksuelle Overgreb. Men faktisk er der højest 7,3 procent, der er falske. Tallene stammer fra en rapport udgivet af Det Kriminalpræventive Råd i 2009 og inkluderer også de sager, hvor politiet havde mistanke om, at anmeldelsen var falsk. Men det er ikke retvisende, siger Annalise Rust.

»Tallet er i virkeligheden meget mindre. Det er enormt sjældent, at folk opdigter en voldtægt,« siger hun og peger på, at sager, hvor pigerne ændrer forklaring, også vil optræde som falske.

Opmærksomheden på de falske sager påvirker voldtægtsofrene, siger psykolog og forsker emerita ved RUC, Bodil Pedersen.

»Det betyder, at der er mange ofre, som ikke har lyst til at anmelde det. De er bange for at blive mistænkt for, at de lyver,« siger hun.

Eksperter og voldtægtsofre peger desuden på, at opfattelsen om falske anmeldelser også eksisterer hos politiet.

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt kan ikke afvise det.

»Men det ændrer ikke ved, at sagerne altid bliver taget dybt alvorligt. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at opklare en voldtægt,« siger Claus Oxfeldt.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.