Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere markerer terrorangreb med fakkeloptog landet over

I både København og Odense vil fakkeloptog onsdag aften markere sympati med ofrene for terrorangrebet i Paris.

Lys ved den franske ambassade i København. Foto: Tinne Hjersing Knudsen
Lys ved den franske ambassade i København. Foto: Tinne Hjersing Knudsen

Tusinder er onsdag aften på gaderne i Paris, hvor de markerer deres sympati med ofrene i attentatet mod det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker foreløbig er omkommet, efter bevæbnede gerningsmænd angreb redaktionslokalerne onsdag formiddag.

Også i Danmark vil der ved flere arrangementer blive markeret sympati med ofrene.

21.45 vil der være fakkeloptog foran Den Franske Ambassade på Kongens Nytorv. Flere politikere har på forhånd meddelt deres deltagelse i arrangementet - heriblandt Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V), der på sin Facebook-profil opfordrer folk til at deltage i arrangementet.

Også i Odense vil der være mulighed for at markere sin sympati med ofrene for attentatet. Her finder et optog sted på Banegårdspladsen foran Fyens Stiftstidende klokken 20.00.

Det er journaliststuderende på Syddansk Universitet, der står bag arrangementet, hvor de vil demonstrere for ytringsfrihed, og det anbefales, at man medbringer en kuglepen til at holde op.

Arrangørerne understreger dog, at alle sympatisører er velkomne.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.