Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere kan nu købe en rugemor i Sverige

Ufrivilligt barnløse par og enlige kan få lettere ved at finde en rugemor, da de ikke skal rejse så langt.

København. Hvis par og enlige danskere ønsker at få et barn via en rugemor - såkaldt surrogatmoderskab - har de før skullet rejse til lande som Indien eller Mexico for at finde et firma, der formidler tjenesten.

Men det er blevet betydeligt lettere, for de kan nu nøjes med en tur til Sverige for at få kontakt med en rugemor. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det israelsk-ejede firma Tammuz International Surrogacy har åbnet en afdeling i Stockholm. Her blev det første informationsmøde holdt i midten af maj. Omkring 50 ufrivilligt barnløse deltog.

Firmaet tilbyder en særlig nordisk pakke, hvor enlige og par uanset seksuel orientering kan få tilbudt en rugemor.

Tammuz står for kontakt til en klinik i enten Ukraine eller USA, hvor de finder en rugemor, og hvor befrugtningen bliver udført.

Mikkel Langvad Raahede, formand for den danske surrogatforening Dare, glæder sig over det svenske tiltag.

- Det er godt, at danske barnløse nu kan nøjes med at tage til Sverige for at blive hjulpet, og det kan være med til at skabe tryggere rammer om processen. Jeg ser det svenske initiativ som et forbillede, og jeg håber på, at det kan få de danske politikere til at forstå, at der her er et område, hvor vi halter bagefter, siger han til Kristeligt Dagblad.

I Sverige er det modsat Danmark ikke ulovligt at formidle kommercielt surrogatmoderskab, men der kan i begge lande være problemer med at få tilkendt forældremyndigheden og skaffe de såkaldte surrogatbørn statsborgerskab.

Der kan gå over et år, før de første børn ankommer. Det kan nemlig tage tid at finde en egnet kvinde til at bære barnet og få ordnet det praktiske med kundernes rejse til klinikken, hvor befrugtningen finder sted.

Der er ingen tal for, hvor mange børn der årligt kommer til Danmark som rugebørn, men advokat Louise Traberg Smidt fra advokatfirmaet Adacta oplyser, at firmaet mindst en gang om ugen modtager henvendelser fra danskere, der ønsker juridisk støtte i sager om surrogatmoderskab.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.