Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere i søgelyset i pædofilsag

184 formodede pædofile er anholdt i flere lande. Ingen er anholdt i Danmark, men flere har været i søgelyset.

Der var ingen danskere blandt de 184 formodede medlemmer af en international pædofilring, som er anholdt i adskillige lande i en aktion, der er koordineret af det europæiske politisamarbejde Europol.

Men flere danskere var i søgelyset i forbindelse med aktionen, oplyser chefen for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed, politiinspektør Jørn Gravesen.

- Vi var involveret i efterforskningen og undersøgte en god håndfuld danskere, for at se, om de var interessante, fortæller han.

Pædofilringen var centreret om hjemmesiden boylover.net, som nu er lukket. Siden er ifølge Europol blevet brugt af pædofile med interesse i unge drenge.

Hjemmesiden har ligget på en server i Holland, og der har været op til 70.000 medlemmer på verdensplan. Flere danskere har været inde på siden og chattet med andre pædofile.

- Men deres indlæg var tydeligvis ønsketænkning og hjernespind, og der var ikke nok substans i det til at rejse sigtelser efter den danske straffelov, siger Jørn Gravesen.

Tidligere onsdag oplyste Red Barnet, at antallet af hjemmesider med ulovlige billeder af seksuelle overgreb på børn stiger.

Sidste år registrerede Red Barnet 736 nye ulovlige sites med børnepornografisk materiale, hvilket svarer til 14 nye hjemmesider om ugen. I 2009 registrerede Red Barnet blot 12 nye hjemmesider med børneporno hver uge.

Tendensen bekræftes af Jørn Gravesen, der dog ikke er sikker på grunden.

- Vi registrerer mere og mere og anholder flere. Men jeg ved ikke, om det er fordi vi er blevet dygtigere til at finde frem til det, eller om det er fordi, der rent faktisk er mere børneporno i omløb, siger han.

- Men jeg glæder mig over, at vi afdækker mere og mere af det. Jeg kan stadig blive chokeret over at se, hvilken primitiv og ækel adfærd nogle mennesker har, fortæller politiinspektøren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.