Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere dropper gratis retshjælp: Kringlede regler får borgere til at miste modet

Ressource-svage personer og borgere uden for de større byer er afskåret fra en grundpille i det danske retssystem, den offentlige retshjælp, konkluderer en ny rapport fra Danske Advokater og Advokatsamfundet. Konsekvensen er ulighed og retstab hos borgerne, lyder advarslen.

Grundloven af 1915, som den ligger på Christiansborg.
Grundloven af 1915, som den ligger på Christiansborg.

Hjælp til at forstå en lejekontrakt, hjælp til en skilsmissesag, hjælp til samvær med børn.

Det er blot tre eksempler ud af adskillige juridiske sager, som danskerne kan få gratis advokathjælp til.

Men den såkaldte offentlige retshjælp, der sikrer, at du gratis eller næsten gratis kan få rådgivning til dine juridiske spørgsmål og muligheder for at gå videre med en sag, fungerer ikke og er så kringlet at forstå, at mange borgere mister modet til at få undersøgt deres sag.

Sådan lyder det fra flere sider efter en arbejdsgruppe nedsat af Advokatsamfundet og Danske Advokater i en ny rapport konkluderer, at systemet er »mere teori end praksis« og i dag afskærer mange borgere fra en grundpille i vores samfund, nemlig adgangen til retshjælp.

»Det er næsten sort for borgeren at vide, hvad han eller hun kan få hjælp til, og hvor de kan få hjælp. Vi har tit med borgere at gøre, som ikke har den store viden om jura og derfor er på herrens mark i det her system,« siger arbejdsgruppens formand, advokat Nikolaj Linneballe,

Han fortæller, at borgere ganske enkelt farer vild i den nuværende retshjælpsordning, og at selv advokaterne har udfordringer med at navigere i systemet.

Arbejdsgruppen blev nedsat, fordi der igennem flere år er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om retshjælpsordningen giver borgerne en reel adgang til uafhængig, kvalificeret juridisk rådgivning.

Skaber ulighed på retsområdet

Hvis borgere går til en advokat for at få offentlig retshjælp, betaler staten et tilskud til advokatregningen.

Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der er sket et markant fald i denne form for retshjælp. I 2006 var statens udgifter til retshjælp ved advokat på 21,4 mio. kroner, imens staten i 2015 kun udbetalte 5,8 mio. kroner til advokatbistand.

Det tal vidner om, at langt færre benytter sig af at søge råd hos en advokat, når de står med en juridisk sag, fortæller juraprofessor ved Aarhus Universitet og et af medlemmerne i arbejdsgruppen, Bettina Lemann Kristiansen.

»Erfaringer viser, at der for almindelige mennesker er store barrierer forbundet med at kontakte en advokat. Og når man ovenikøbet skal gå tiggergang og bede om at få ydelserne gratis, benytter mange borgere sig ikke af muligheden,« siger hun.

Imens statens udgifter til advokathjælp er faldende, er der omvendt blevet bevilget flere penge til landets 41 retshjælpskontorer, hvor det primært er jurastuderende, der yder gratis rådgivning til borgere.

Retshjælpskontorer ligger dog primært i de større byer, og det resulterer i, at mulighederne for retshjælp geografisk er blevet mere skævt, mener juraprofessoreren.

Hun advarer om, at det nuværende system er lig med retstab for borgere, og det går ud over deres tillid til retssystemet og staten.

Et andet problem er, at antallet af forvaltningssager er »kraftigt« stigende, og der er behov for retshjælp til disse sager. Men inden for det seneste årti er reglerne for retshjælp blevet ændret, så borgere ikke længere kan få hjælp til ansøgninger om sociale ydelser, skattesager, pensionssager - de såkaldte forvaltningssager, oplyser Bettina Lemann Kristiansen.

Borgere kan ikke modtage retshjælp til en verserende sag med en offentlig forvaltningsmyndighed, men dog godt modtage hjælp til at klage over en afgørelse fra en offentlig forvaltningsmyndighed.

Løsning?

Bestyrelsesmedlem i Danske Advokater, advokat Karsten Høj, mener, at langt flere forvaltningssager igen bør være omfattet af retshjælpen.

»Ændringerne har ikke betydet, at folk har fået rådgivning andre steder, men nærmere at de ikke har fået rådgivning overhovedet,« siger Karsten Høj, der efterlyser forenklinger i systemet.

»Den fremtidige retshjælpsordning skal væk fra frivilligheden og erstattes med professionalitet, og fremover skal borgere kun gå et sted hen, når de har brug for offentlig retshjælp,« siger han.

Formand for Advokatrådet, Peter Fogh, mener, at man skal lette den administrative byrde for at sikre en bedre balance mellem advokatens arbejde, og den takst, som advokaten får.

»Hvis man får reduceret den tid advokaten skal bruge på det administrative arbejde i forbindelse med den offentlige retshjælp, vil der være mere tid til at rådgive, og det vil være til fordel for borgerne,« siger han.

Rapporten har primært fokuseret på retshjælp ved advokat og advokatvagter, men nu har Tænketanken Justitia påbegyndt et projekt, der over en årrække skal kulegrave retsområdet med særligt fokus på blandet andet retskontorerne.

Det oplyser advokat i Justitia Birgitte Arent Eiriksson og projektleder på projektet, der er enig i rapportens kritik af det nuværende system.

DF og S: Der skal ske forbedringer

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti synes begge, at danskere skal have mulighed for at få retshjælp, og at det nuværende system skal ses igennem for forbedringer.

Formand for Retsudvalget, Peter Skaarup (DF) mener, det er et alvorligt problem, fordi Danmark bryster sig af at være gode til at hjælpe mennesker, der kommer i knibe.

»Vi vil derfor bede justitsministeren komme med en reaktion på rapporten og oplyse Retsudvalget, hvad han har tænkt sig at gøre ved kritikken. For det er oplagt, at der skal ske nogle forbedringer på området,« siger han.

S-retsordfører, Trine Bramsen, understreger dog, at retshjælpen »aldrig må blive en bundløs pengetank for advokater«.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fik overrakt rapporten i tirsdags og har derfor ikke haft mulighed for at se på den endnu, oplyser han i et skriftligt svar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.