Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker risikerer dødsstraf for drab i Nigeria

53-årig dansker nægter at have dræbt sin kone og datter i deres hjem. Han er fængslet til 8. maj.

Drabene skete 5. april i familiens hjem i Nigerias hovedstad, Lagos, og den 53-årige blev kort efter fundet af ligene anholdt.
Drabene skete 5. april i familiens hjem i Nigerias hovedstad, Lagos, og den 53-årige blev kort efter fundet af ligene anholdt.

En 53-årig dansk mand, som er sigtet for at have dræbt sin kone og datter i Nigeria, skal forblive bag tremmer foreløbig til 8. maj.

Det skriver den nigerianske avis The Guardian.

Drabene skete 5. april i familiens hjem i Nigerias hovedstad, Lagos, og den 53-årige blev kort efter fundet af ligene anholdt.

Desuden har det tidligere været fremme, at den 37-årige kvinde og den fireårige datter blev skudt.

Men da den danske mand onsdag blev stillet for en dommer, havde anklager Effiong Asuquo ifølge The Guardian følgende udlægning af, hvad der var sket i hjemmet:

»Den sigtede, der altid var oppe at toppes med sin kone, slog hendes hoved flere gange ind i en væg, så hun døde, og han forgiftede derefter sin datter.«

»Han trak deres livløse kroppe hen til gashanen for at give det indtryk, at de blev kvalt på grund af et gaslæk.«

Den 53-årige mand nægter sig skyldig i anklagerne, men dommeren fulgte anklagerens krav og besluttede, at han fortsat skal sidde varetægtsfængslet, skriver The Guardian.

Ifølge mediet risikerer danskeren dødsstraf, hvis han bliver dømt.

I Danmark bekræftede udenrigsministeriets borgerservice i sidste uge, at en dansk mand er tilbageholdt i Nigeria, men ville derudover ikke oplyse nærmere.

Det 37-årige offer var musiker i Nigeria, skriver The Guardian.

Hun underskrev i 2017 en pladekontrakt med det asiatiske selskab Petra Entertainment og var ved at promovere sin nyeste single.

Pladeselskabet har i forbindelse med drabet udsendt en pressemeddelelse.

»Petra Entertainment har modtaget den chokerende nyhed om vores kunstners og hendes barns pludselige død,« lyder det.

Der har de seneste dage i forskellige medier været viderebragt flere modstridende oplysninger om både mandens nationalitet, datterens alder og hvorvidt der var tale om parrets fælles barn.

Pladeselskabet adresserer i sin pressemeddelelse forvirringen og slår fast, at der er tale om en dansk mand, der var far til parrets fælles datter på fire år.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.