Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker indkasserer 114 millioner kroner i Eurojackpot

Året er kun lige begyndt, men for en heldig lottospiller fra Ølsted starter det rigtig godt.

København. En heldig dansker er fredag aften blevet 114 millioner kroner rigere, efter at vedkommende havde syv rigtige ved udtrækningen i det europæiske lottospil Eurojackpot.

Gevinsten er den fjerdestørste herhjemme nogensinde, skriver Danske Spil.

Den indbringende kupon er købt i Superbrugsen i Ølsted. Med syv rigtige får den heldige spiller del i den store førstepræmiepulje.

Efter en del spil op mod fredagens udtrækning var puljen i Eurojackpot oppe på 570 millioner kroner.

De øvrige førstepræmievindere skal findes i henholdsvis Berlin, Niedersachsen og Hessen i Tyskland samt i Holland. Alle fem får 114 millioner kroner.

Det er dog ikke kun førstepræmievinderne, der har haft en indbringende fredag. En dansker tog også del i tredjepræmiepuljen. Vedkommende har vundet 3,8 millioner kroner.

Vinderne herhjemme vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil, som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.

Gevinstrekorden herhjemme ligger stadig hos en vinder af Eurojackpot, der i februar 2015 vandt 315 millioner kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.