Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske studerende halter bagefter med international uddannelse

På trods af at regeringen vil have flere unge til at uddanne sig i udlandet, er Danmark det land i Norden, der sender færrest studerende udenlands. Bureaukrati, dårlig vejledning og kulturforskelle er ifølge organisationer nogle af forklaringerne.

Herhjemme tager vi mod studerende fra mange lande, der læser i kortere eller længere tid. VIA College University i Horsens viste under prins Charles og hertugingen af Cornwalls besøg, hvor mange nationaliteter, der er repræsenteret. Det kniber derimod mere for danske studerende at tage dele af deres uddannelse i udlandet, viser tal fra OECD.
Herhjemme tager vi mod studerende fra mange lande, der læser i kortere eller længere tid. VIA College University i Horsens viste under prins Charles og hertugingen af Cornwalls besøg, hvor mange nationaliteter, der er repræsenteret. Det kniber derimod mere for danske studerende at tage dele af deres uddannelse i udlandet, viser tal fra OECD.

Politikere, arbejdsgivere og studerende er enige om, at flere danskere skal studere i udlandet. Alligevel tøver de danske studerende stadig med at rejse ud sammenlignet med studerende i mange andre lande, viser de nyeste tal fra organisationen OECD, som har 34 medlemslande og uddannelse som et væsentligt fokusområde.

Kun 3,3 pct. af de danske studerende uddanner sig ifølge OECDs rapport »Education at a Glance« fra 2013 i udlandet. Dermed halter Danmark bagefter en lang række lande, som bl.a. tæller de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Island samt Tyskland, Frankrig, Irland, Grækenland, Sydkorea, Østrig og Schweiz, viser rapporten.

»Der har været en lille positiv udvikling, men der er stadig for få danske studerende, som vælger at tage en del af deres uddannelse i udlandet,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i erhvervsorganisationen DI, som understreger, at arbejdsgivernes behov for internationale kompetencer kun kommer til at vokse i fremtiden. Derfor er det vigtigt for samfundet, at flere studerende får oplevelsen af at bo og studere i et andet land, mener hun.

»Det betyder noget for virksomhederne, at man får unge mennesker ind, som har vist, at de kan bo og studere i et andet land. Det er god træning til de kulturmøder, som ofte vil fylde meget i deres arbejdsliv, hvis de bliver ansat i internationalt orienterede virksomheder,« siger Charlotte Rønhof.

Regeringen har som målsætning at gøre de danske uddannelser mere internationalt orienterede og vil både sikre, at danske studerende rejser ud, og at danske universiteter tager imod studerende fra andre lande. Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er der flere udenlandske studerende i Danmark, end der er danske studerende i udlandet. Mens 11.863 danskere studerede i udlandet i 2011, var 28.866 internationale studerende i gang med en hel uddannelse eller et studieophold i Danmark.

Bureaukrati hæmmer udlandsstudier

Charlotte Rønhof mener, at danske studerende er mindre rejselystne end studerende i andre lande, fordi de ofte er ældre og har flere forpligtelser.

»Danske studerende er meget veletablerede. De har kærester, de har studiejob, de har en bolig, de er kede af at flytte fra, og nogle har måske børn. De er ældre og mere satte end studerende fra andre lande.«

Men ifølge organisationen Danish Students Abroad (DSA), som rådgiver studerende om udlandsophold, ligger forklaringen især i bureaukrati, lang ventetid på SU og dårlig studievejledning. Formand Sørine Vesth Rasmussen forklarer, at DSA netop blev oprettet som reaktion på, at det er svært at få vejledning om uddannelser i udlandet.

»Folk har søgt hjælp rigtig mange steder, før de henvender sig til os. Ofte hører de om os helt tilfældigt. Problemet er, at mange giver op, før de finder os,« siger Sørine Vesth Rasmussen.

På Aarhus Universitet forsøger man at vejlede de studerende så godt som muligt, men det kan ikke lade sig gøre at vejlede om alle de muligheder, der findes for udlandsophold, fortæller international director Ulla Gjørling.

»Det er meget begrænset, hvad vi kan vejlede om, hvis folk selv arrangerer deres ophold. Der er måske 30.000 universiteter i verden. Vi vejleder om generelle ting – eksempelvis om, hvordan man får godkendt sine fag. Hvis vi vejleder om vores egne ophold, så har vi meget mere kontekst,« siger Ulla Gjørling. Hun mener, at der er historiske grunde til, at eksempelvis svenske og norske studerende rejser mere ud end de danske. »Det handler meget om traditioner. I Norge har man f.eks. altid haft en tradition for, at man rejser væk for at få en uddannelse,« siger hun.

KU oplever stor stigning

På Københavns Universitet er andelen af studerende, som tager et ophold i udlandet, støt stigende, og derfor er områdeleder for international uddannelse og SU Trine Sand optimistisk.

»Jeg vil ikke gøre mig til talsmand for den negative fortælling. På Københavns Universitet har vi vækstet med 20 procent på udrejse over en treårig periode – altså de typiske udvekslingsophold, hvor man er væk et helt semester. Det er en stor mundfuld for mange, fordi man skal væk fra alt, hvad man kender, og jeg tror ikke, det er den rigtige model for alle,« siger Trine Sand og tilføjer: »I dag er der i virkeligheden mange andre muligheder: Der er internationale sommerskoleophold, hvor vi har set en stor vækst. Og der er onlinekurser, hvor studerende bliver hjemme, men stadig er en del af et andet studiemiljø.«

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener godt, at det kan lade sig gøre at få flere danske studerende til at rejse ud.

»Det går fremad. Der er flere, der rejser ud – men det er stadig ikke nok,« siger ministeren. »Vi må lære af de andre lande, og selvfølgelig skal vi kunne gøre det lige så godt. Men når vi nu sammenligner med Norge og Sverige, så skal vi også huske, at vi tiltrækker mange studerende fra netop de lande. Det kan vi godt bryste os af.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.