Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske Spil slækker på ansvarligheden

Det statsejede spilleselskab Danske Spil opgav i 2013 en række såkaldte »ansvarlighedstiltag«, som ellers skulle begrænse ludomani. Professor i virksomhedsetik kalder det »hykleri«.

Selvom Danske Spils tabsgrænse på 200.000 kroner havde til formål at beskytte svage sjæle mod at spille alle deres penge op, blev tabsgrænsen alligevel opgivet i 2013. Det var ellers et af flere såkaldte »ansvarlighedstiltag«, der skulle begrænse ludomani, men som Danske Spil opgav efter politikerne lukkede andre spilleselskaber ind på det danske spillemarked i 2012. Det skriver Politiken, som har fået aktindsigt i dokumenter, der viser, at Danske Spil følte sig nødsaget til at droppe en række ansvarlighedstiltag af konkurrencemæssige årsager.

Nu lyder kritikken, at selskabet slækker på ansvarligheden, skriver Politiken.

Kritikken kommer blandt andet fra Ole Thyssen, der er professor i virksomhedsetik ved CBS. Han kalder det »hykleri«, at Danske Spil påberåber sig, at de er ansvarlige, men i stedet tilpasser sig konkurrencevilkårene.

»Som statslig virksomhed har de en særlig forpligtelse i forhold til ansvarlighed,« siger han til Politiken.

Bestyrelsesformand i Danske Spil Peter Gæmelke erkender ifølge avisen, at bestyrelsen har fjernet en række tiltag. Han afviser dog samtidig, at selskabet skulle være hyklerisk.

»Hvis vi skal konkurrere i et frit marked, kan vi ikke operere efter nogle regler, der er 10.000 gange hårdere end alle de andres. Så bliver vi bare valgt fra. Hvis vi ikke længere skal drive spillevirksomhed på de vilkår, må ejerne tage stilling til det,« siger han til avisen.

Staten ejer 80 procent af Danske Spil, men ifølge Politiken vil finansminister Bjarne Corydon (S) vil ikke at udtale sig om den konkrete sag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.