Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske soldater bliver sendt i krig med uro i kroppen

Folketinget vedtog tirsdag at sende et nyt dansk militært bidrag til Mellemøsten for at bekæmpe Islamisk Stat. Ifølge soldater-organisationer er det en nødvendig kamp, men der er huller i planen.

Folketinget har tirsdag stemt ja til at indsætte syv F-16-fly, 60 specialstyrker og transportfly mod IS.
Folketinget har tirsdag stemt ja til at indsætte syv F-16-fly, 60 specialstyrker og transportfly mod IS.

Selv om krig i sagens natur er foruroligende, er det med nogen uro i kroppen, at danske soldater nu tager til Syrien og Irak for at deltage i den omfattende amerikansk-ledede koalition og i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat.

Der er nemlig flere uløste problemer med planen for det militære bidrag, som et flertal i Folketinget vedtog tirsdag, mener Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel – som er Forsvarets største fagforening. Det største problem er fangehåndtering.

»Jeg synes ikke, der ligger et klart mandat i forhold til, hvis vi tager fanger. Det kunne nemlig godt ske, og hvordan håndterer vi så det? Der er jeg skeptisk, for der er ikke nogen klar plan for det,« siger Jesper K. Hansen.

Han siger, at soldaterne selvfølgelig løser opgaven med »fynd og klem,« når et flertal i Folketinget stemmer for, men at man stiller soldaterne i en meget dårlig situation, fordi der stadig er så mange ubesvarede spørgsmål. Han frygter, at ansvaret for uheldig håndtering af fangesituationer vil ramme den enkelte soldat.

»Jeg tror, ansvaret falder nedad, og det vil i sidste ende ramme soldaterne. Det frygter jeg, for man kunne have forberedt sig bedre hjemmefra,« siger Jesper K. Hansen.

Han nævner også, at Forsvaret ikke har mandskab nok, hvis opgaven bliver forlænget ud over seks måneder. Desuden kommer soldaterne, ifølge Jesper K. Hansen, på en noget anderledes mission i Syrien, hvor der er langt flere grupper og interesser for soldaterne at forholde sig til, end det har været tilfældet i Irak, og den betragtning deler Flemming Vinter, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

»Jeg tror ikke, man skal gøre sig de store forhåbninger om, at vi ved at bekæmpe Islamisk Stat skaber fred i Syrien og Irak, men alternativet kan ikke være at fortsætte med at gøre ingenting. Man kan ikke ligefrem påstå, at vores strategi i Syrien gennem de sidste fem år har været særlig effektiv,« siger Flemming Vinter og fortsætter:
»Men puha, når vores folk kommer hjem fra området, fortæller de, at dér er bad guys og very bad guys.«

På Christiansborg har et flertal bestående af regeringen, dens støttepartier samt Socialdemokraterne og de Radikale i hvert fald besluttet, det er nødvendigt igen at sende danske soldater til regionen. Bidraget består af syv F-16-fly, specialstyrker og et transportfly. Op til 230 danskere sendes afsted, og det danske bidrag til krigen mod IS er dermed i alt på op mod 400 personer.

De politiske modstandere af den danske militære indsats mod terrororganisationen, som har fået fodfæste i det centrale og østlige Syrien og i det centrale og nordvestlige Irak, udtrykte under tirsdagens debat i Folketingssalen blandt andet bekymring over, at regeringen ikke vil oplyse hvilke oprørsgrupper, der den kommende tid får støtte fra danske kampfly.
De modstandere er Enhedslisten, SF og Alternativet.

Omvendt argumenterer regeringen og de øvrige partier – som det fremgår af beslutningsgrundlaget - at terrorbevægelsen Islamisk Stat er »en alvorlig trussel mod befolkningerne i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika samt mod international, herunder dansk, sikkerhed«.

Flere af de partier, som stemmer for den danske militære indsats, påpeger også, at Islamisk Stats terror rækker langt uden for Mellemøsten – illustreret af blandt andet de seneste angreb i Paris og Bruxelles.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.