Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske Monna Abdela Ali skal Jorden rundt på 90 dage som reporter

I 90 dage skal Monna Abdela Ali rapportere om gode nyheder verden over. Hun skal afsted med en nordmand og en svensker.

28-årige Monna Abdela Ali skal være glad reporter
28-årige Monna Abdela Ali skal være glad reporter

Sol og sommer. Der bliver ikke skrevet eller fortalt om terrorangreb eller sultende børn, når 28-årige Monna Abdela Ali i slutningen af september rejser afsted fra Amsterdam. Hun skal besøge 12 lande på 12 uger.

I samarbejde med flyselskabet KLM skal hun i 90 dage levere gode nyheder fra de forskellige lande, og det samme skal Marianne Bergseth fra Norge og Olle Öberg fra Sverige.

Der er en helt særlig grund til, at de skal afsted. Det fortæller Emmelie Johansson, markedschef for Air France og KLM i Norden.

»Formålet med kampagnen er at synliggøre alt det positive, der sker rundt omkring i verden. Vi vil gerne sprede gode nyheder fra verden, som ellers har en tendens til at »drukne« i dårlige nyheder og som ikke får den opmærksomhed, de måske fortjener. Vores reportere bliver vigtige bindeled i formidlingen af disse nyheder,« siger hun.

Reporterne er blevet tildelt forskellige ruter.

Årsagen til det er, at de tilsammen kan besøge flere lande, end hvis de rejste i samlet flok. De tre er nøje udvalgt.

»De har indsendt videoer, som både beskriver deres personlighed, og hvordan de vurderer og definerer en god nyhed, på en imponerende måde,« siger Mirja Kais, der er projektleder på reklamebureauet Klirr i Stockholm. Klirr står bag ideen om rundrejsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.