Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske lastbilchauffører efter Berlin og Stockholm: Sådan bremser vi terroristerne

Efter terrorangrebene i Berlin og Stockholm, hvor stjålne lastbiler blev brugt til terroraktioner mod tilfældige fodgængere, skal sikkerheden forbedres, så risikoen for angreb med biler mindskes.

»Det er specielt distributionskøretøjer, der er lette at komme til, fordi de holder tændt byernes gader, har brændstof på, og en vis tyngde. Det er dem, de så snupper, ser det ud til. Vi har tidligere indskærpet overfor vores medlemmer, at de skal låse deres lastbiler, og ikke lade nøglen sidde i vognen. Det gjorde vi allerede efter angrebet mod julemarkedet i Berlin i december sidste år,« siger Morten Lindbo, der er talsmand for Danske Vognmænd (DTL).

Han fortæller til BT, at chaufførerne allerede samarbejder med Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en kontaktgruppe, der skal forebygge blandt andet terror. Og at vognmændene skal mødes med PET i slutningen af april, for at tale om yderligere sikkerhedstiltag.

»Allerede tilbage efter angrebet i Berlin kontaktede vi PET og bad om at få det på dagsordenen, og det vil det være igen til vores møde her i april, hvor vi skal tale med PET om, hvad vi yderligere kan gøre y i forhold til terror. Vi har i forvejen et godt samarbejde i den brede kontaktgruppe med hele erhvervslivet, der handler om at forhindre terrorangreb. Det er jo ret nyt, at de bruger bilen som terrorvåben, og spørgsmålet er, om vi kan gøre noget, hvis en chauffør bliver truet med en pistol,« lyder det fra Morten Lindbo, der siger, at Danske Vognmænd ikke umiddelbart han andre løsninger end den stående anbefaling om, ikke at lade nøglen sidde i lastbillen.

»Så først og fremmest vil vi gerne høre, om myndighederne mener, vi kan gøre noget yderligere. Og hvis PET kan hjælpe os med særlige ting, vi skal være opmærksomme på, eller har nogle særlige løsninger, så er vi meget åbne over for at anbefale det til vores medlemmer,« siger Morten Lindbo, der repræsenterer 2.300 virksomheder med omkring 12.500 lastbiler i Danmark.

PET har ikke nogen kommentarer, men bekræfter overfor BT, at man løbende har kontakt med transporterhvervet via de forebyggende kontaktgrupper, der har fokus på at forbedre sikkerheden i forbindelse med terrorisme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.