Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske helikoptere må blive på jorden efter styrt i Norge

Trafik- og Byggestyrelsen ser frem til en hurtig afklaring af styrt ved Bergen, som kan have kostet 13 livet.

Redningsfolk ved området, hvor helikopteren styrtede ned fredag.
Redningsfolk ved området, hvor helikopteren styrtede ned fredag.

København: Helikopterulykken i Norge fredag, der formodes at have kostet alle 13 passagerer livet, skal afklares så hurtigt som muligt.

Det skriver Jesper Rasmussen, vicedirektør i Trafik- og Byggestyrelsen, i en skriftlig kommentar.

- Det afgørende for alle parter er, at årsagen til ulykken i Norge nu bliver afklaret så hurtigt som muligt, og derfor ser vi frem til den nærmere undersøgelse af årsagen til den tragiske ulykke, skriver han.

Trafik- og Byggestyrelsen "tager til efterretning", at Airbus Helicopters har suspenderet al flyvning med Super Puma-helikopteren af typen EC225LP. Det var den type helikopter, der styrtede ned i Norge.

Dermed må de tre Super Pumaer, som bruges til at fragte personer og materialer fra Esbjerg Lufthavn til olie- og gasplatforme i Nordsøen, også blive på jorden.

Der var 13 mennesker om bord i helikopteren, da den styrtede ned ved Turøy vest for Bergen fredag middag. 11 mennesker er fundet døde, mens eftersøgningen efter de sidste to fortsat er i gang.

Helikopterens rotor fløj af umiddelbart inden styrtet. Det er dog fortsat uvist, hvad der helt præcist fik helikopteren til at styrte ned.

Airbus Helicopters oplyser, at to af virksomhedens tekniske eksperter er på vej til Norge for at hjælpe de lokale myndigheder i efterforskningen af ulykken. Også Det Europæiske Luftfartsagentur vil undersøge ulykkesstedet.

Det norske kronprinsepar og statsminister Erna Solberg besøger lørdag eftermiddag det center for pårørende, som er oprettet på Scandic Bergen Airport Hotel.

Det er ikke første gang, at den type af helikopter er styrtet ned. Mellem 2009 og 2013 var Super Puma-helikoptere involveret i fem ulykker i Storbritannien. Den alvorligste kostede 16 mennesker livet i Skotland i 2009.

Efter styrtet forbød de norske myndigheder at flyve med Super Puma-helikoptere, og siden fulgte Storbritannien trop, inden Airbus Helicopters selv suspenderede flyvningen.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.