Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske hackere udstiller pædofile på nettet

En gruppe danske hackere har sat to mænd til skue på internettet med navns nævnelse og beskyldninger om pædofili.

»Locutuz« (billedet) fastholder, at al materialet til »opera-tionen« er indhentet på lovlig vis.
»Locutuz« (billedet) fastholder, at al materialet til »opera-tionen« er indhentet på lovlig vis.

En dansk forgrening af den verdensomspændende hackerbevægelse, »Anonymous«, har sat sig for at rydde op på det danske internet, som i deres optik »flyder med pædofile«.

Indtil videre har gruppen offentligt udstillet to navngivne mænd på internettet - den første i fredags og den anden i forgårs.

En af mændene blev umiddelbart efter bortvist fra sin arbejdsplads på et fritidshjem. Københavns Politi oplyser, at de blev varskoet om manden af Rigspolitiets Nationale IT-efterforskningscenter NITEC en time før, de hørte om hackernes aktion, hvorefter de ransagede mandens hjem og konfiskerede to computere.

Københavns Politi vil ikke afvise, at hackernes materiale kan bruges i en eventuel sag mod manden.

Berlingske har mødt en af de involverede hackere, som fortæller, at der vil komme flere afsløringer.

»De burde have forventet os, og de kan forvente, at det her bliver ved med at ske,« siger hackeren, der går under dæknavnet »Locutuz«.

Vicepolitiinspektør Johnny Lundberg, leder af NITEC fraråder dog hackerne at fortsætte deres afsløringer.

»Der er mange tilfælde af krænkelser mod børn på nettet, og vi efterforsker et stort antal sager hvert år. Der er selvfølgelig flere derude end dem, vi efterforsker, men det betyder ikke, at man selv skal lege politi og hænge folk ud på nettet,« siger Johnny Lundberg, som ikke vil kommentere, hvorvidt NITEC efterforsker internetaktivisterne, som har taget sagen i egen hånd.

»Har man kendskab til, at der bliver begået kriminalitet, skal man henvende sig til politiet. Så skal vi nok forestå efterforskningen,« siger han.

Nedkalder en evig straf over andre

Lektor i IT-etik og medlem af Det Etiske Råd, Thomas Ploug, tager skarpt afstand fra hackernes afsløringer.

»De hænger mennesker ud på en ekstremt stigmatiserende måde. Det at blive hængt ud på nettet som pædofil, vil man aldrig kunne blive renset helt fra. De nedkalder en straf over et andet menneske, som potentielt kan vare resten af dette menneskes liv. Oven i købet uden at vedkommende er blevet dømt,« siger han.

Ifølge Berlingskes oplysninger mener hackerne ikke, at de gør noget ulovligt, men strafferetsekspert og professor emeritus Vagn Greve er uenig.

»Ens seksualliv er en del af ens privatliv, og derfor er det beskyttet i henhold til de almindelige regler om privatlivets fred,« siger Vagn Greve, som ikke er i tvivl om, at hackernes foretagende er i strid med loven.

»Det er strafbart efter straffeloven om krænkelse af privatlivets fred.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.