Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske forskere jubler: Arvelige sygdomme kan klippes ud af DNA

Med genværktøjet CRISPR er det blevet muligt at klippe i, udskifte og tilføje gener i befrugtede æg langt billigere og nemmere end førhen. Hvor går grænsen for, hvornår vi skal gribe ind og ændre naturens gang?

Et billede fra National Geographic-dokumentaren »In the Womb«.
Et billede fra National Geographic-dokumentaren »In the Womb«.

Kinesiske forskere har i et eksperiment ændret generne i befrugtede menneskelige æg ved at tilføre et gen, som giver resistens mod HIV.

Eksperimentet viser, at man kan ændre i generne hos kommende mennesker ved at gribe ind i et befrugtet æg. Det langsigtede mål er, at man i fremtiden kan skabe fostre, som ikke bærer genetisk arvelige sygdomme.

Det er blot anden gang, at det er lykkedes at skabe et genredigeret befrugtet æg. Sidste år gav det genlyd, da et kinesisk forskerhold modificerede det gen, som er ansvarligt for den arvelige blodsygdom thalassæmi.

I begge tilfælde er det et banebrydende genværktøj, CRISPR, der har gjort forsøgene mulige. Teknikken blev opdaget i 2012 og anses af forskere for at være en revolution inden for genteknologien, for aldrig har det været billigere og nemmere at tilføje, klippe og udskifte gener i levende organismer.

Forskere mener, at de er tættere end nogensinde på at kunne reparere defekte gener, og derved også tættere end nogensinde på at kunne udrydde arvelige sygdomme som cystisk fibrose, den arvelige blodsygdom thalassæmi eller Føllings sygdom, som kan føre til svær hjerneskade og epilepsi.

Tidligere var forskere tvunget til selv at designe det protein, der kan lokalisere et bestemt sted i arvemassen, eksempelvis et defektgen.

Gennembruddet for CRISPR indtraf, da det lykkedes forskere at identificere et protein i bakterier, der kan klippe i DNA, og som benytter en såkaldt CRISPR-RNA-sekvens, et makromolekyle, til at finde det sted, hvor DNAet skal klippes.

Artificial insemination illustration
Artificial insemination illustration

Og hvor det førhen kostede i omegnen af 100.000 kroner at designe proteinet, koster det med CRISPR-teknikken blot 100 kroner. Det har betydet, at tusindvis af forskere i dag forsker i teknikken, som stormer frem blandt forskere.

Før de kinesiske forskere sidste år gennemførte det første forsøg med genmodifikation på befrugtede æg, havde alle forsøg været udført på mennesker efter fødslen. Fordelen ved at gribe ind i fosterstadietfasen og rette op på det defekte gen i det befrugtede æg, er, at det raske gen vil blive en del af alle det kommende barns celler, og at ændringerne derfor vil gå i arv.

Danmark er bagud med forskningen

Mens Kina og Storbritannien er nået langt, med hensyn til forskning på befrugtede æg, er det ikke et område, som danske forskere beskæftiger sig med – heller ikke selv om det med en tilladelse fra De Videnskabsetiske Komiteer ville kunne tillades.

Og det er synd og skam, mener Niels Uldbjerg, professor ved fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital Skejby, som påpeger, at det vil kunne føre til banebrydende resultater.

»Hvis Danmark ikke vil være med, ruller det jo bare forbi, og så har vi tabt slaget på forhånd. Danmark burde komme ind i kampen, for udviklingen fortsætter, og man vil blive rigtigt glade for det på længere sigt.«

Artiklen fortsætter under grafikken:

Niels Uldbjerg peger på, at der er mange forhold at tage højde for, når man ønsker at genmodificere befrugtede æg, men at der er udsigt til »fantastiske resultater«.

»Man bliver nødt til at kaste sig ud i det, for perspektiverne er da i menneskehedens interesse. Hvis det lykkes, vil man kunne behandle sygdomme i stedet for at abortere. Selvfølgelig skal man tænke sig om, så man ikke laver genskader, fordi man ændrer på noget, man ikke burde ændre på. Det er en risiko, der er værd at løbe, for man lukker for alt fremskridt, hvis man kun tænker på, hvad der kan gå galt.«

Niels Uldbjerg bakkes op af professor Claus Yding Andersen fra Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

»En ganske stor del af udgifterne på sygehusene bruges på genetiske sygdomme. Derfor er mit synspunkt, at vi med succes kan begynde at skimme, om vi kan gøre noget ved de genetiske sygdomme. Vi burde anskue denne teknologi med et åbent sind og en indstilling om, at vi skal gøre det bedste for dem, der har disse genetiske sygdomme.«

Claus Yding Andersen understreger desuden, at man ikke kaster sig ud i alverdens forsøg uden livline, men at tiden er moden til, at vi begynder at tale om brugen af denne genteknologi.

»Vi skal tale om, hvornår disse teknikker er tilstrækkeligt belyste til, at vi tør anvende dem, og ikke bare udelukke, at de kan få stor succes. Da vi indførte reagensglasmetoden, slog alle korsets tegn for sig – nu er der født over tre millioner børn ved hjælp af metoden. Selvfølgelig skal vi gøre det i et tempo, hvor vi ikke gør noget forkert, men at sige, at vi ikke vil, dét er galt.«

Ifølge Claus Yding Andersen er det vigtigt, at man i forskningen tager små skridt og ikke kaster sig ud i at genmodificere befrugtede æg med henblik på at skabe et barn som det første.

 

»At anvende teknikken i praksis på humane embryoner (tidlige menneskefostre,red.) er sidste skridt, men i dag er der personer, der bliver født med en enkelt genetisk mutation i et enzym, der ikke fungerer, som det skal, og derfor bliver deres liv besværliggjort. Kunne man tænke sig, at man kunne behandle det syge barn ved at tage nogle leverceller ud og korrigere genfejlen og lægge cellerne tilbage? Det er værd at kigge nærmere på. Man kan helt bestemt hjælpe nogle syge voldsomt meget med dette her. Så jeg synes, vi skal forske i det,« lyder det fra professoren, der gerne selv ville forske på området.

Claus Yding Andersen peger på, at der mangler økonomiske midler til forskningen, men tror på, at vi inden for ti år vil se store fremskridt på området.

Lovgivningen sætter grænser

Ifølge dansklovgivning vil det i dag ikke være muligt at benytte genmodificerede æg til befrugtning. Eventuelle sygdomsgener vil skulle fjernes på enten kønsceller eller befrugtede æg, og som loven er i dag, er det så heller ikke tilladt at anvende genetisk modificerede befrugtede æg til at etablere graviditeter. Og det er en lovgivning, som Det Etiske Råd er yderst tilfreds med.

Et flertal i rådet advarer imod den revolutionerende genteknologi, idet de mener, at det ikke bør være lovligt at ændre på generne hos kommende mennesker.

»Vi går meget langt for at hjælpe syge, men situationen er ganske anderledes, når vi har at gøre med befrugtede æg. Kernen er, at man ikke har samme forpligtelser,« forklarer Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd og overlæge på Rigshospitalets Neonatalklinik.

Han fortæller desuden, at det vil vare flere generationer, før vi kender langtidseffekterne af genmodificering, hvilket ikke er en usikkerhed, vi bør leve med, når det drejer sig om befrugtede æg, påpeger formanden:

»Hvis det var, fordi vi vidste, at vi uden fejl kunne helbrede alle generationer for den arvelige sygdom, ville det være fint, men det kan meget vel være, at man kommer til at klippe i andre gener, og de skadevirkninger vil såkunne gå i arv. Jeg er skeptisk over for, om vi kan blive så sikre, at vi kan sige, at det her ingen bivirkninger har.«

Syge ønsker mere forskning

En af de arvelige sygdomme, man håber at kunne fjerne arveanlægget for, er den dødelige sygdom cystisk fibrose. I Cystisk Fibrose Foreningen ærgrer det direktør Helle Ousted, at lovgivningen begrænser det frie valg.

»Hvis man finder frem til en god og sikker metode, er det da ærgerligt, at loven gør, at det ikke kan lade sig gøre. Her retter man på et æg i stedet for at fjerne et foster. Det er en mulighed, forældrene bør have, såfremt indgrebeter muligt,« siger Helle Ousted og uddyber:

»Det er positivt, at man forsker mere på området, for i dag vælger hovedparten af de kommende forældre, der ved en screening får beskeden, at fosteret har cystisk fibrose, at få en abort. Med denne teknologi kan man rette op, hvis der screenes for sygdommen. Det er noget, vi tror, vores medlemmer er interesserede i, og derfor ønsker vi, at det skal være muligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.