Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske elever er verdensmestre i demokrati

Demokratiet er mest rodfæstet hos de danske elever, viser ny international undersøgelse. Til gengæld har de ikke den store lyst til politisk aktivisme.

Danske elever topper international undersøgelse for forståelse af demokrati og politik. Arkivfoto fra elever i 8. klasse på Hadsten Skole.   
Danske elever topper international undersøgelse for forståelse af demokrati og politik. Arkivfoto fra elever i 8. klasse på Hadsten Skole.   

Eleverne i Danmark er i verdensklasse - endda verdensmestre - når det handler om forståelse for politik og demokrati.

Det viser den store undersøgelse International Civic and Citizenship Education Study, ICCS, der netop er blevet offentliggjort. Undersøgelsen er foretaget blandt 94.000 elever fra 24 lande. Eleverne er alle i deres ottende skoleår og typisk 14-15 år.

Blandt resultaterne fremgår det, at eleverne i Danmark opnår det højeste gennemsnit på en test om politik, samfundsforhold og demokrati. Og at danske elever oplever klasserummet som mest åbent i forhold til meningsfrihed og diskussion.

Samtidig taler danske elever mest med deres forældre og venner om politiske og sociale emner. De er også mest positive over for at stemme, og så har eleverne fra de nordiske lande i øvrigt størst tillid til regeringen, parlamentet og domstolene.

Jens Bruun, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og projektleder ved den danske del af ICCS-undersøgelsen, har tidligere i DPUs magasin Asterisk forklaret, hvorfor demokratiet i hans øjne er så rodfæstet blandt danske unge:

»Dansk Skolekultur er præget af åben debatkultur og værdidiskussioner frem for et entydigt fokus på færdigheder. Når danske skoleelever trodsigt spørger ’hvorfor det?’ er det i virkeligheden, fordi skolen og lærerne tillader, at man udfordrer autoriteten og stiller sådanne spørgsmål. Og det gør eleverne i stand til at se verden og relativt komplekse problemstillinger fra flere vinkler,« sagde Jens Bruun til Asterisk.

Til gengæld er de sjældent aktivister

I forhold til at engagere sig viser den nye undersøgelse, at de danske elever – ligesom eleverne i resten af de nordiske lande – i mindst grad forventer at deltage i både lovlige og ulovlige aktiviteter uden for skolen.

Med lovlige aktiviteter forstås bl.a. deltagelse i fredelig demonstration og indsamling af underskrifter på protestskrivelser. Ulovlige aktiviteter er bl.a. spraymaling af politiske slagord og besættelse af offentlige bygninger. Den liste topper elever fra Den Dominikanske Republik, Mexico og Peru.

For den danske folkeskole er det en grundlæggende opgave at virke demokratisk og demokratiserende. Og i den danske folkeskolelov fremgår det af § 1, stk. 3, at »folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.«

Alt i alt bør man glæde sig over den nye ICCS-undersøgelses resultater, lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse:

»Vi kan være meget stolte af det danske resultat. Undersøgelsen tyder på, at der på de danske skoler foregår en god undervisning af eleverne i forhold til politik, demokrati og samfundsforhold.«

Regeringen har for nylig lagt an til kamp mod parallelsamfund, og Merete Riisager har defineret skolerne som en af slagmarkerne. Det budskab gentager hun i pressemeddelelsen og understreger, at skolerne spiller en afgørende rolle i forhold til at udbrede de danske værdier.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.