Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Danske børn fødes ind i en »kaste« - og bliver der resten af livet

Den sociale mobilitet i Danmark er på niveau med den amerikanske, viser et af en række overraskende studier fra Rockwoolfonden. Børn får et stempel i panden for livet, siger forskningschef.

Økonomiprofessor Jan Rose Skaksen.
Økonomiprofessor Jan Rose Skaksen.

Det står ikke så godt til med den sociale mobilitet i Danmark, som mange måske tror. Danske børn bliver i meget stort omfang i den uddannelsesmæssige kategori eller indiske »kaste« som de er født ind i. Børn af ufaglærte bliver selv ufaglærte, børn af akademikere, bliver ofte akademikere og så videre.


Rockwoolfondens Forskningsenhed har samlet en række forskningsresultater, som tegner det nedslående billede af velfærdsstatens evner.

»Det med kasterne er naturligvis i citationstegn, man kan ikke sammenligne Danmark og Indien. Men i et kastesystem får man et stempel i panden, når man bliver født. Der hører du hjemme, og det må du så indrette dig på. Og når der er meget lille bevægelse på tværs af forskellige uddannelsesgrupper, så får du lidt det samme stempel. Du tilhører nu den ufaglærte kategori for eksempel,« siger forskningschef Jan Rose Skaksen.

En af de store overraskelser i Fondens forskning, var da en dansk og en amerikansk forsker sidste år fandt ud af, at den sociale mobilitet i Danmark og USA stort set er ens.

»Det er overraskende fordi en velfærdsstat, som den danske er helt anderledes. Vores børn bliver hjulpet på vej lige fra de kommer ud af morens mave i forskellige institutioner. Og vi bruger rigtig mange penge på det,« siger Jan Rose Skaksen.

Et andet studie sammenlignes danske børn i børnehaver inddelt efter moderens uddannelse med deres resultater i forskellige tests. Og de forskelle, der er på børnene i treårs alderen er markante og de bliver kun større frem mod fem et halvt års alderen, hvor skolen begynder.

»Børn af forældre med en videregående uddannelse klarer sig markant bedre. Man ser det allerede tydeligt i treårsalderen. I skolen kan man måle på deres læsetest, og det er det samme mønster. Hvis der overhovedet er en udvikling over årene, så er det, at forskellene øges. Så sporene er lagt for livet meget tidligt,« siger Jan Rose Skaksen.

Ifølge forskningschefen rejser, det en række spørgsmål, at den sociale mobilitet ikke er bedre.

»For det første kan man spørge, om det er rimeligt, at man er født ind i en bestemt kategori, som så følger en resten af livet. Det er i virkeligheden et politisk spørgsmål. Ulighed er mange ting, men her bliver man født ind i en ulighed. Dertil kommer, at vi ikke udnytter ressourcerne optimalt, der er noget talentmasse, som ikke bliver brugt. Endelig er der det mere demokratiske, hvis der er sådanne sociale ’klubber,’ hvor der ikke er ret meget mobilitet imellem, er det så med til at cementere, at vi ikke forstår hinanden så godt?« siger Jan Rose Skaksen

At akademikernes børn klarer sig bedre end de ufaglærtes kan skyldes mange ting, den genetiske arv kan spille ind. Her henviser Rose Skaksen til en anden undersøgelse, hvor man har undersøgt de 35-40 årige med studentereksamen, som har gennemført en lang videregående uddannelse.

Blandt dem, der efter den gamle skala havde et gennemsnit på 10 eller derover ved studentereksamen, var der stor forskel på, hvem der efterfølgende gennemførte en lang videregående uddannelse. Blandt unge med forældre med en lang videregående uddannelse var det 84 procent, mens det blandt unge med forældre kun med grundskole var 56 procent.

»Det har i hvert fald ikke meget med genetik at gøre. Når man har over 10 i gennemsnit,  er man dygtig uanset ens sociale baggrund,« siger Jan Rose Skaksen.

Unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse, koster til gengæld samfundet dyrt. Rockwoolfonden har fulgt en årgang af unge, som i år 2000 kunne defineres som udsatte. Det er unge, der som 25-29 årige to år i træk ikke var i hverken job eller uddannelse.

Beskæftigelsesfrekvensen for de udsatte stiger langsomt, men ligger 12 år efter kun på 40 procent, mens den for unge, som ikke er udsatte,  ligger på over det dobbelte.

Hvis man kunne løfte årligt 5000 udsatte unges erhvervsfrekvens op på gennemsnittet, så ville det betyde en indtægt for samfundet på 15 milliarder kroner alene ved, at de er i job i stedet for på overførselsindkomst.

»Det svarer ret præcist til den udgift, der i dag er ved at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en lavere beskæftigelsesfrekvens end resten af befolkningen,« siger Jan Rose Skaksen.

Men hvad kan man gøre for at øge mobiliteten. Her viser et anerkendt studie af den amerikanske økonom og nobelpristager James J. Heckman, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole.

»Det er ikke kun et spørgsmål om at bruge flere penge, men om hvordan man bruger dem. Kunne man bruge lidt flere end i dag i vuggestuer og børnehaver på at målrette indsatsen  mod læring, så er der et kæmpe afkast at hente,« siger Jan Rose Skaksen.

En anden mulighed er at øge incitamentet til at tage en uddannelse. På grund af høje skatter og en lille spredning af lønnen er det forholdsvis lille i Danmark, påpeger forskningschefen.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.