Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske betjente får fransk hæder for at redde ambassadør

Søren Pape vil med fransk forbillede lave en medalje til politiet, efter betjente fra Krudttønden blev hædret.

Seks politibetjente blev tirsdag hædret med en fransk æresmedalje for deres indsats og mod ved attentaterne ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015. Reuters/Hannibal Hanschke/arkiv
Seks politibetjente blev tirsdag hædret med en fransk æresmedalje for deres indsats og mod ved attentaterne ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015. Reuters/Hannibal Hanschke/arkiv

København. Seks danske politibetjente fik tirsdag overrakt den franske medalje for intern sikkerhed, "Médaille de la sécurité intérieure", af den franske ambassadør i Danmark, François Zimeray.

Betjentene modtager medaljen for deres indsats ved attentatet ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge i København i februar 2015.

François Zimeray skulle selv holde tale ved begivenheden på Krudttønden og var derfor til stede, da attentatmanden begyndte at skyde ind mod deltagerne.

Det var derfor en bevæget ambassadør, der tirsdag både officielt og personligt ville takke betjentene for at redde hans liv.

- Det er ikke så normalt i ens liv, at man har følelsen af, at man skylder sit liv til nogen. Jeg skylder mit liv til det danske politi og de danske betjentes mod.

- Der er én ting, som jeg ikke er i tvivl om. Uden politiets tilstedeværelse og mod ville jeg være død, siger François Zimeray.

Det var efter forslag fra ambassadøren selv, at den franske indenrigsminister valgte at tildele medaljen til de seks betjente, der blev såret ved attentatet.

Medaljerne blev tirsdag overrakt ved en ceremoni i Justitsministeriet, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) også var til stede.

Justitsministeren ønsker efter fransk forbillede at etablere en dansk hæder for politiets indsats.

- Jeg har længe ment, at vi også i Danmark bør være bedre til at anerkende og hædre politibetjentes indsats og offer.

- Derfor er vi i gang med et arbejde med at etablere en medaljeordning for ansatte i dansk politi, siger Pape i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Til februar er det tre år siden, at Omar Abdel el-Hussein angreb et debatarrangement om ytringsfrihed i Krudttønden i København, hvor blandt andre den svenske Muhammedtegner Lars Vilks holdt en tale.

Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt, og fire betjente blev såret.

Ved synagogen i Krystalgade dræbte Omar Abdel el-Hussein senere samme dag den 37-årige Dan Uzan og sårede to betjente, før han selv blev dræbt af politiet på Nørrebro.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.