Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske amatører klar til at sende hidtil mest avancerede raket op

Efter planen affyrer Copenhagen Suborbitals 26. august en ny raket. Målet er en bemandet tur i rummet.

Efter planen affyrer Copenhagen Suborbitals 26. august en ny raket. Her billede af tidligere forsøg. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkivfoto
Efter planen affyrer Copenhagen Suborbitals 26. august en ny raket. Her billede af tidligere forsøg. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkivfoto

København. En flok frivillige raketamatører fra foreningen Copenhagen Suborbitals er næsten klar på at afprøve deres hidtil mest komplicerede bedrift, Nexø II.

26. august skal raketten efter planen sendes op ud for Bornholm.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

»Som altid er vi meget afhængige af gode vejrforhold«, siger formand Kristian Elof Sørensen.

For at opsendingen kan finde sted, må der højst være bølger på 0,5 meter og lav vindstyrke, forklarer han.

»De langsigtede prognoser ser lovende ud, men det grønne lys til opsendelsen kommer først et par dage før, når vi har en god vejrudsigt,« siger Kristian Elof Sørensen.

Raketforeningen, der tæller cirka 50 frivillige, har bygget og opsendt raketter i Danmark siden 2011.

Det er alt sammen et led i ambitionen om at blive de første amatører nogensinde, som sender en bemandet Spica-raket ud i rummet.

En vellykket opsendelse indebærer, at alle delsystemer præsterer som planlagt. Desuden skal motoren fungere efter planen, og raketten skal lande i Østersøen med faldskærm.

»Hvis vi kan få det til at ske, har missionen været en komplet succes«, siger formanden.

Nexø II er opkaldt efter den bornholmske by. Affyringen kommer til at finde sted cirka 30 kilometer øst for øen i Østersøen og skal foregå fra foreningens selvsejlende affyringsplatform ved navn Sputnik.

Hele otte fartøjer er med til begivenheden.

»Dette år har vi to fly og skibet "Hjortø" fra marinehjemmeværnet til at sikre opsendelsesområdet, kontrolskibet Vostok, to hurtige Rib-både, et personaleskib og selve opsendelsensplatformen,« siger Kristian Elof Sørensen.

Den avancerede raket efterfølger Nexø I. Raketten blev affyret i slutningen af juli sidste år, men noget gik desværre galt, og motoren slukkede før tid.

Den skulle efter planen nå seks til otte kilometer op over Østersøen, men den højde kom den ikke i nærheden af.

Der er lavet en række forbedringer af efterfølgeren, som blandt andet er en meter længere.

Nexø II har blandt andet fået fixet dens computersystemer, der fik motoren på Nexø I til at gå i stå.

Nexø II er desuden opgraderet med et dynamisk trykreguleringssystem, så motorens ydeevne kan kontrolleres under hele flyvningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.