Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Q&A

Danske ældre bor flot – men indholdet halter

Der skal ske noget mere på plejehjemmene, og det er den tidligere regerings skyld, hvis der skæres ned på ældreområdet i nogle kommuner, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hvis man hele livet har holdt af at lytte til og spille musik, er det jo ikke ensbetydende med, at man pludseligt bliver vild i varmen for at spille petanque, mener sundhedsministeren. Foto: Claus Bech/Sara Gangsted
Hvis man hele livet har holdt af at lytte til og spille musik, er det jo ikke ensbetydende med, at man pludseligt bliver vild i varmen for at spille petanque, mener sundhedsministeren. Foto: Claus Bech/Sara Gangsted

Hvordan klarer velfærdsdanmark opgaven med at tage sig af ældre på plejehjemmene?

Jeg har i min ministertid været på besøg på cirka 30 pleje- og demenscentre, ligesom jeg har hentet inspiration på plejehjem i udlandet, blandt andet i England og Sverige. For så vidt angår de fysiske rammer, murstenene, er vi langt foran. Men ser vi på indholdet, har vi rigtigt meget at lære. Vi skal blive langt bedre til at tage højde for den forskellighed, som kendetegner os alle. Vi skal inddrage og gøre brug af de ressourcer, hvert enkelt menneske har.

Mange kommuner klager over, at der mangler ressourcer til netop at kunne tage sig af den enkelte ældre?

Selvfølgelig betyder spørgsmålet om normeringer noget, og jeg kan se, at der er stor variation på dette område. Men jeg anerkender ikke præmissen om, at der er en en til en-sammenhæng mellem normeringer, og hvor mange aktiviteter og oplevelser man formår at skabe på plejehjemmene. Det handler også om ledelse på det enkelte plejehjem.

Ældre Sagen har påvist, at der er skåret ned på ældreområdet i mange kommuner – trods den værdighedsmilliard kommunerne er tilført. Hvordan hænger det sammen?

Det kan skyldes, at der er kommuner, der har valgt at nedjustere som følge af kommuneaftalen for 2015, som blev indgået med den tidligere regering. Realiteten er, at kommunerne nu, for første gang i mange år, har plus i forhold til deres serviceudgifter.

På mange plejehjem er frivillige helt afgørende for, at der er aktiviteter for ældre. Er det sådan, det må være?

Der er forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at inddrage frivillige. De skal ikke erstatte fagprofessionelle i forhold til at levere personlig pleje og omsorg. Men når det kommer til aktiviteter, er det en fantastisk indsats, der udføres af eksempelvis besøgsvenner, unge, der kører tur med ældre, og lokale daginstitutioner, der kommer på besøg med børnene.

Hvordan ser du på pårørendes rolle på plejehjemmene?

Mange steder yder de en uvurderlig indsats og er med til at give liv i huset. Men der er også beboere, der sjældent får besøg, fordi de ikke har pårørende, eller fordi de pårørende ganske enkelt – i mine øjne – svigter det ansvar, vi har over for hinanden som medmennesker, nemlig at sørge for at være der for hinanden. Hele livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.