Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk valg af kampfly er afgjort på forhånd

Men ligesom norske politikere tør de danske ikke fortælle vælgerne, at valget af kampfly for milliarder lige så meget er en investering i den amerikanske alliance, som det er et valg baseret på teknik og pris.

Da regentparret forrige år besøgte Terma, forklarede adm. direktør Jens Maalø om virksomhedens interesse i at deltage i fremstillingen af dele til Joint Strike Fighter.
Da regentparret forrige år besøgte Terma, forklarede adm. direktør Jens Maalø om virksomhedens interesse i at deltage i fremstillingen af dele til Joint Strike Fighter.

I virkelighedens verden er valget af Danmarks fremtidige kampfly for længst afgjort. Vinderen af den efterhånden langstrakte konkurrence om at levere afløseren for F16-flyet bliver vundet af det amerikanske Joint Strike Fighter, F35, der ligesom F16 fremstilles af den amerikanske flyproducent Lockheed Martin.

Sådan lyder en af konklusionerne i en forskningsartikel, skrevet af lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Jens Ringsmose. Han sammenligner Danmarks langstrakte overvejelser om typevalg med Norges tilsvarende overvejelser, som i november 2008 endte med en beslutning om at købe det amerikanske Joint Strike Fighter, JSF. En beslutning som siden første til bestillingen af 52 fly, der skal leveres mellem 2017 og 2024.

Ligesom i Danmark trak den fransk-tyske kandidat Eurofighters Typhoon sig undervejs fra den norske konkurrence, fordi de mente, at resultatet var givet på forhånd. Det amerikanske fly ville vinde. Og ligesom i Danmark fortalte de politiske beslutningstagere ikke sandheden om valget af det amerikanske fly frem for dets svenske og europæiske konkurrenter, hævder Jens Ringsmose.

Forskeren baserer sin påstand på interview med anonyme ledende embedsmænd i Oslo og København. At valget i realiteten hælder mod det amerikanske JSF med det formelle navn F35 Lightning II fremgår af et af de anonyme interview med en kilde tæt på den danske regering. Ifølge denne kilde ville det danske Folketing vælge det amerikanske fly frem for det svenske Saabs Gripen NG, også selv om det svenske fly skulle blive bedømt som det militært bedste fly. Hvilket i øvrigt aldrig vil ske, tilføjer Jens Ringsmoses kilde.

Lækage i Norge

I Norge fortalte en lækket indberetning fra den amerikanske ambassade til udenrigsministeriet i Washington om det pres, den norske centrum-venstre regering var udsat for. Udadtil understregede regeringen, at valget af fly ville bero på de militære krav til flyet, på de samlede omkostninger i flyets levetid og endelig på de fordele, flykøbet kunne give norsk industri. Men i den politiske beslutningsproces spillede forholdet mellem Norge og USA en væsentlig rolle. Ifølge indberetningen bad den norske viceforsvarsminister Espen Barth-Eide på et møde med den amerikanske ambassadør amerikanerne om at fortælle offentligheden, at der ikke havde været noget politisk pres om at vælge det amerikanske fly. Det ønske efterkom amerikanerne.

»Vi valgte at sige, at købet af JSF vil styrke forholdet (mellem Norge og USA, red.). Men på tomandshånd talte vi meget mere kraftfuldt,« skrev ambassaden til Washington efter det norske valg af JSF. Lækken fra den amerikanske ambassade vakte dog ikke nogen stor opstandelse i Norge, formentlig fordi politikerne fra højre til venstre side i det norske Stortinget var enige om, at JSF var det rigtige valg og derfor ikke ønskede blæst om processen.

I Danmark har politikerne ikke opstillet helt så klare kriterier for valget af flytype, som de norske politikere gjorde udadtil. Tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) talte mest om fordelene for dansk industri ved flykøbet. I forsvarsforliget fra 2009 fastslog politikerne, at valget skulle bygge på behovet for at have en kampflykapacitet, en militær analyse af kandidaterne, pris og potentiale for dansk industri. I 2010 tilføjede et notat fra Forsvarsministeriet, at typevalgets betydning for Danmarks forhold til allierede og NATO også skulle indgå. Men hverken den daværende eller nuværende regering har afsløret over for vælgerne, i hvilken retning analysen peger.

»Der er blandt beslutningstagerne en opfattelse af, at det er mere legitimt at argumentere med tekniske og økonomiske argumenter end med politiske,« siger Jens Ringsmose. Hverken i Norge eller i Danmark ønsker politikerne at politisere debatten ved at bringe forholdet til USA ind, specielt ikke mens George W. Bush var præsident. I Norge er venstrefløjspartiet SV svarende til SF herhjemme en del af regeringen.

»SV kunne ikke holde til, at man sagde, at man ville købe amerikansk, bare fordi det var amerikansk. Noget lignende kan man forestille sig i Danmark,« siger Ringsmose.

Danmark købte svensk

Både Danmark og Norge har anvendt amerikanske fly i mange årtier. Men da den radikalt ledede VKR-regering i 1968 skulle vælge ny jagerbomber til flyvevåbnet, var de radikale meget optagede af nordisk forsvarssamarbejde. Derfor faldt valget på det svenske Draken fra Saab.

Jens Ringsmose siger til Berlingske, at han selvsagt ikke kan være absolut sikker på, at typevalget falder på JSF.

»Men strømpilen peger klart i den retning,« siger han, også selv om dele af Socialdemokraterne ligesom i 1968 gerne så et tættere nordisk forsvarssamarbejde. Strømpilen har peget mod USA i mange år. I 2006 udgav Flyvertaktisk Kommando en pjece om »Det danske Flyvevåben«, hvori teksten lød, at JSF »sandsynligvis bliver afløseren for F16 inden for det kommende år«. Forsvarsminister Søren Gade gav ordre til at skrotte pjecen.

Krisen kom på tværs

Den virkelige årsag til den seneste udskydelse af typevalget skjules også for vælgerne. Indtil foråret 2010 mente den daværende regering, at typevalget skulle træffes senest inden Sankt Hans samme år. Men derpå udskød daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) hele sagen med begrundelsen, af de aldrende F16-fly havde vist sig i stand til at flyve nogle år længere. Ringsmoses kilder bekræfter, at F16s længere levetid var medvirkende. Men først og fremmest spillede den økonomiske krise og de følgende beskæringer af velfærdsydelser en rolle. Både regering og opposition håber på, at økonomien er i bedre form, når valget omsider skal træffes.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, er ikke enig i Jens Ringsmoses konklusioner.

»Alliancepolitik skal ikke afgøre militære anskaffelser,« siger han og tilføjer, at det naturligvis er vigtigt, at militært udstyr kan »spille sammen« med andre nationer. Troels Lund Poulsen afviser, at anskaffelsen reelt er besluttet på forhånd.

»Så havde vi ikke haft grund til at gennemføre en så åben og gennemsigtig proces,« siger han.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) siger i en skriftlig udtalelse, at rammen for genstarten af typevalgsprocessen endnu ikke er fastlagt, ligesom det endnu ikke er besluttet, om Eurofighter får lov at genindtræde, som de har ønsket. Men beslutningen ventes truffet snarligt.

Jens Ringsmose vurderer, at Saab og måske også Eurofighter stadig er med, fordi de kan håbe på, at det amerikanske fly bliver så forsinket og fordyret, at de får en chance.

»Men de ved godt, at de er outsidere,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.