Dansk Uber-chauffør tjente kæmpe-beløb: »Det er rystende tal«

Den kontroversielle transportservice Uber er i fremgang i Danmark og møder stærk kritik fra Taxachauffører landet over, selv om nogle af dem også kører Uber i fritiden. Vi tester, hvem der kommer først til Charlottenlund, fra de bliver bestilt i Pilestræde. Taxaen vandt med 20 sekunder, men Uber var ca 25 procent billigere.
Den kontroversielle transportservice Uber er i fremgang i Danmark og møder stærk kritik fra Taxachauffører landet over, selv om nogle af dem også kører Uber i fritiden. Vi tester, hvem der kommer først til Charlottenlund, fra de bliver bestilt i Pilestræde. Taxaen vandt med 20 sekunder, men Uber var ca 25 procent billigere.

Sidste år tjente én Uber-chauffør 586.892 kroner på at køre ulovlig taxikørsel for Uber. Flere Uber-chauffører har tjent hundredtusindvis af kroner på at køre for den ulovlige taxi-app, viser tal fra SKAT. Dansk Folkeparti kræver nu, at pengene bliver beslaglagt, skriver Fagbladet 3F.

Den ene chauffør kørte over 5.100 ture og havde en indtjening på 114 kroner per tur i gennemsnit. Det gav ham en indtægt på over en halv million, vel at mærke efter Uber havde fået sine 20 procent i provision, viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har søgt hos SKAT på indtægterne for alle Uber-chauffører i Danmark i 2015.

I alt tjente de 2.134 danske Uber-chauffører sidste år 56 millioner kroner ved at køre ulovlig pirattaxi for Uber. Til sammenligning tjente en gennemsnitlig taxa-chauffør i Danmark sidste år omkring 295.000 kroner.

Ifølge transportordfører fra Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, så er der kun én måde at standse den ulovlige Uber-kørsel på:

»Jeg har den holdning, at når man tjener penge på kriminelle handlinger, så skal det mødes med et krav om tilbagebetaling til statskassen. Og så skal de have en bøde, simpelthen, for det her er ren pirattaxa.«

Han sammenligner situationen med landets kiosker, som får hele deres lager beslaglagt og modtager en klækkelig bøde, hvis de sælger sodavand uden pant.

»Det samme burde ske her, for det er rystende tal og utrolig mange skattekroner, der forsvinder i et sort hul,« siger Kim Christiansen.

Fagbladet 3F har spurgt Uber, hvad de siger til, at man kan tjene over en halv million kroner på det, som Uber selv definerer som samkørsel, men har ikke fået svar.

På torsdag skal Landsretten tage stilling til en ankesag fra to Uber-chauffører om, hvorvidt de kører ulovlig taxikørsel eller ej. De to chauffører blev begge dømt ved byretten tidligere på året.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.